Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
02/07-12   -   Pressemeddelelse

Fælles EU-patent vil gavne vækst og jobskabelse i Danmark

Efter mere end 30 års forhandling er der i dag fundet en løsning på placeringen af den fælles europæiske patentdomstol. Dermed vil danske virksomheder kunne få patenter gældende i 25 EU-lande på én gang. EU-patentet vil gavne dansk erhvervsliv og gavne vækst og jobskabelse.

Den europæiske patentreform udgør et væsentligt bidrag til den europæiske vækst og konkurrenceevne-dagsorden og det danske formandskabs har siden 1. januar 2012 arbejdet intenst på at få enderne til at mødes. I forhandlingernes sidste fase var det eneste udestående spørgsmål, hvor det fælles europæiske patentdomstolssystems centrale førsteinstansafdeling skulle placeres.

Med beslutningen om, at placere den centrale afdeling i Paris, men samtidig at oprette specialiserede sektioner i München og London, lykkedes det at finde en løsning som alle de deltagende lande kunne støtte. Dermed er mere end tre årtiers forhandling nået til en afslutning.

Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn:

Patentreformen har været den allerhøjeste prioriteret for os under det danske EU-formandskab, og at det i dag er lykkedes at få en aftale i hus er måske det danske EU-formandskabs største sejr. Det er derfor en stor tilfredsstillelse, at det efter mere end 30 års forhandling endeligt er lykkedes at bryde isen og opnå en aftale.

Dagens aftale betyder, at hele den europæiske patentreform falder på plads. Dermed realiseres betydelige økonomiske besparelser og administrative forenklinger for europæiske virksomheder over en bred kam. Kommissionen har regnet ud, at der bliver tale om besparelser på over 90 % af prisen i dag for de virksomheder, der ønsker, at deres patentbeskyttelse skal dække alle de 25 deltagende lande.

Som situationen er i dag er det mere end ti gange så dyrt at udtage patenter i EU som i fx USA - og billedet er endnu mere skævt hvis man fx sammenligner med Kina. Med gennemførelse af reformen rettes der op på denne skævhed, og det gøres markant lettere at udtage og forsvare patentrettigheder i Europa.

De fordele, der ligger i reformen, kan forhåbentligt bidrage til at flere griber mulighederne for strategisk og kommercielt at benytte IPR-systemet til gavne for europæisk vækst og beskæftigelse.

Den fælles patentdomstol vil indebære betydelige fordele for dansk erhvervsliv og dermed gavne vækst og beskæftigelse. Jeg vil til efteråret indbyde alle Folketingets partier til en drøftelse om den videre proces med at ratificere aftalen.

Relevant information

http://evm.dk/


Pressekontakt


Firma

Erhvervsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K, Danmark

  33 92 31 66
  33 92 31 66

http://www.evm.dk/

Modtag nyheder fra Erhvervsministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater