Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
27/06-13   -   Pressemeddelelse

Nyt samarbejde skal styrke grønlandsk erhvervsliv

Grønlands Landsstyre og regeringen vil øge samarbejdet mellem grønlandsk og dansk erhvervsliv.

De to regeringer nedsætter derfor en arbejdsgruppe, der inden for rammerne af selvstyreordningen skal komme med forslag, som kan fremme det kommercielle samarbejde inden for erhvervslivet i Grønland og Danmark. Målet er at skabe øgede kommercielle investeringer i Grønland.

Det skal blandt andet ske ved at afdække barrierer for erhvervsinvesteringer i Grønland på kommercielle vilkår. Endvidere skal arbejdsgruppen i samarbejde med relevante erhvervspartnere skabe opmærksomhed om investeringsmulighederne i Grønland, herunder i de grønlandske naturressourcer, ved at forberede og facilitere en investorkonference i Grønland.

Arbejdsgruppen nedsættes af medlem af Naalakkersuisut for Erhverv og Råstoffer og erhvervs- og vækstministeren i fællesskab. Arbejdsgruppen består af ledende embedsmænd fra henholdsvis Departementet for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked og Erhvervs- og Vækstministeriet.

Naalakkersuisoq for Erhverv, Råstoffer og Arbejdsmarked Jens-Erik Kirkegaard:
Det er helt essentielt for grønlandske virksomheder at finde de rette samarbejdspartnere til væksten i forbindelse med den kommende erhvervsudvikling på råstofområdet. Der er en lang tradition for samarbejde med dansk erhvervsliv, og dette samarbejde kan udvikles til gensidig nytte. Den danske know-how kombineret med det grønlandske lokalkendskab vil være et stærkt fundament for samarbejdet.
Erhvervs- og vækstminister Annette Vilhelmsen:

Jeg glæder mig meget over, at vi nu får igangsat et arbejde med at skabe øgede kommercielle investeringer i Grønland, der samtidig skal fremme samarbejdet inden for erhvervslivet i Grønland og Danmark.
Grønlandske og danske virksomheder har et godt udgangspunkt for at samarbejde. Derfor er det for mig også helt naturligt, at danske virksomheder kommer til at spille en rolle.

Relevant information

http://www.evm.dk/


Pressekontakt


Firma

Erhvervsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K, Danmark

  33 92 31 66
  33 92 31 66

http://www.evm.dk/

Modtag nyheder fra Erhvervsministeriet på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire