Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
07/02-14   -   Pressemeddelelse

Salget af Nets truer ikke Dankortet

Salget af Nets har givet anledning til bekymring om, hvorvidt de aktiviteter, som Nets varetager, for eksempel Dankortet, Betalingsservice og NemID, også vil bestå, hvis der kommer en udenlandsk ejer af Nets.

Der er imidlertid ikke grund til bekymring, fastslår erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen:

Den regulering og de aftaler, der i dag gælder for Dankortet, Betalingsservice og NemID, vil ikke ændre sig, såfremt selskabet bliver solgt.
Området er under omfattende regulering, og så sent som sidste år blev der indgået en aftale mellem Dansk Erhverv og Nets, der forpligter Nets til at videreudvikle og modernisere dankortet. Aftalen lægger forretningernes dankort-betaling i faste rammer, som vil gælde uanset, hvem der ejer Nets.

Nets vil fremadrettet være omfattet af reglerne i konkurrenceloven, betalingstjenesteloven m.v., samt dankort-reguleringen. Såfremt Nets bliver solgt, vil den fremtidige ejer - ligesom Nets er i dag - dermed være underlagt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens og Finanstilsynets tilsyn i forhold til overholdelse af gældende regler samt Nationalbankens generelle overvågning af betalingsinfrastrukturen.

Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen:

Regeringen har netop fremsat et lovforslag, der sikrer, at Finanstilsynet vil kunne føre tilsyn med Nets fremadrettet, også selvom Nets sælges til en ikke-finansiel virksomhed. Det er netop for at muliggøre, at vi også fremadrettet kan sikre, at det nuværende tilsyn kan opretholdes uanset ejerskabet.

Nets er en privatejet virksomhed, der ejes af en række banker i Danmark og udlandet. Nationalbanken ejer under 10 procent af Nets. Nets opererer i 5 lande (Danmark, Sverige, Norge, Finland og Estland).

Pressekontakt

Peter Strauss Jørgensen
Særlig rådgiver
  91 39 94 55

Firma

Erhvervsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K, Danmark

  33 92 31 66
  33 92 31 66

http://www.evm.dk/

Modtag nyheder fra Erhvervsministeriet på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire