Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
31/03-14   -   Pressemeddelelse

Handlingsplan for erhvervsliv og menneskerettigheder

Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen og handels- og udviklingsminister Mogens Jensen offentliggør i dag en handlingsplan, der understøtter danske virksomheders håndtering af menneskerettigheder både i Danmark og i udlandet.

Danmark er blandt de første lande i verden til at offentliggøre en handlingsplan for, hvordan man gennemfører "‹"‹FN's retningslinjer for erhvervsliv og menneskerettigheder (UN Guiding Principles for Business and Human Rights). Handlingsplanen samler en række initiativer, der skal understøtte erhvervslivets fokus på respekt for menneskerettigheder.

Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen:

Handlingsplanen viser, at Danmark har arbejdet målrettet med at gennemføre FN's retningslinjer for erhvervsliv og menneskerettigheder. Handlingsplanen er et godt fundament for at understøtte danske virksomheders indsats for at respektere menneskerettighederne.
Principperne er særlig væsentlige for danske virksomheder, som opererer på nye vækstmarkeder, hvor menneskerettigheder ofte er under pres.

Handels- og udviklingsminister Mogens Jensen:

Der er ingen tvivl om, at det kan være svært for danske virksomheder at få overblik over, om menneskerettighederne bliver overholdt, når de går ind på nye vækstmarkeder. Vi hjælper derfor med værktøjer, råd og vejledning. Samtidig støtter vi udviklingslandene i at skabe de nødvendige rammevilkår, der kan beskytte mod menneskerettighedskrænkelser i den private sektor.

FN's retningslinjer udstikker vejledende principper for, hvordan stater og virksomheder skal agere for at sikre, at der ikke sker menneskerettighedskrænkelser i forbindelse med virksomheders aktiviteter. Handlingsplanen er udarbejdet på opfordring fra både FN og EU.

Pressekontakt

Søren Møller Nielsen
Pressesekretær
  +45 22 44 50 60

Firma

Erhvervsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K, Danmark

  33 92 31 66
  33 92 31 66

http://www.evm.dk/

Modtag nyheder fra Erhvervsministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater