Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
14/05-14   -   Pressemeddelelse

Det er blevet nemmere at drive virksomhed i Danmark

Erhvervs- og Vækstministeriet offentliggør i dag "Redegørelse om erhvervslivet og reguleringen". Status for indsatsen er, at de administrative byrder er reduceret siden 2011.

Redegørelsen viser også, at regeringen på nuværende tidspunkt har forpligtet sig på at gennemføre 165 forslag fra Virksomhedsforum. 60 af disse forslag er allerede implementeret. For eksempel har regeringen lettet momsindberetningen for 63.000 virksomheder og dermed sparet virksomhederne for 87 mio. kr. årligt.

Med Vækstpakke 2014 vil regeringen gennemføre en række konkrete forenklinger for virksomhederne, som bl.a. er foreslået af Virksomhedsforum.

Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen:

Med vækstpakke 2014 vil vi gennemføre flere af Virksomhedsforums forslag, og vi vil også styrke Virksomhedsforum fremover. Og så sætter vi som mål, at vi vil fjerne omkostningsbebyrdende regulering for netto 2 mia. kr. frem mod 2020.

Unødvendige administrative byrder og bureaukrati tager værdifuld tid, som virksomhederne kunne have brugt på at drive forretning.

Redegørelsen viser, at virksomhedernes administrative byrder er lettet siden regeringen tiltrådte, også selvom der er gennemført nødvendig men byrdefuld finansiel regulering.
Virksomhedsforum for enklere regler giver et vigtigt indspark til regeringens arbejde med at reducere de administrative byrder. Og vi får målrettet indsatsen mod de byrder, der fylder mest i virksomhedernes hverdag.

Pressekontakt

Søren Møller Nielsen
Pressesekretær
  +45 22 44 50 60

Firma

Erhvervsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K, Danmark

  33 92 31 66
  33 92 31 66

http://www.evm.dk/

Modtag nyheder fra Erhvervsministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater