Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
22/01-15   -   Pressemeddelelse

Nyt Design Society skal bidrage til udvikling i design- og modeindustrien

Dansk Design Center, INDEX: Design to Improve Life og Danish Fashion Institute og Erhvervs og Vækstministeriet er i dag blevet enige om at etablere Design Society, der skal bidrage til fortsat udvikling i den danske design- og modeindustri.

Design Society finansieres med bidrag fra staten og Vækstforum for Hovedstaden. Hertil kommer medfinansiering fra private midler og donationer. Initiativet er en del af vækstplanen for kreative erhverv og design.

Design Society bliver moderselskab for de tre design- og modeinstitutioner, som fortsat vil drive egne projekter. Samtidig etableres fælles aktiviteter med det formål at styrke design- og mode i Danmark og bidrage til vækst.

Design Society skal medvirke til at styrke virksomhedernes konkurrenceevne ved at fremme anvendelsen af design i erhvervslivet og skabe et internationalt fyrtårn for dansk design og mode gennem modeugerne, designprisen INDEX:Award, verdens førende topmøde for bæredygtig mode, designbaserede uddannelsesprogrammer og en række andre aktiviteter. Fonden forventes stiftet marts 2015.

Erhvervs- og vækstminister, Henrik Sass Larsen:

Ved at styrke den danske design- og modeindsats kan vi bidrage til, at Danmark fastholder og udbygger sin position som designnation. Jeg ser derfor frem til at følge Design Societys arbejde med at fremme anvendelse af design i erhvervslivet, med modeuger som er en vigtig salgsplatform for den store danske modeindustri og andre designaktiviteter til gavn for vækst og jobskabelse.

Lars Mikkelgaard-Jensen, bestyrelsesformand for Dansk Design Center, Jens Wittrup Willumsen, bestyrelsesformand, INDEX: Design to Improve Life og Niels Eskildsen, bestyrelsesformand, Danish Fashion Institute og Copenhagen Fashion Week:

Stærke designkompetencer er centrale for Danmarks fremtidige vækst og velstand. Ved at forene kræfterne kan vi tydeliggøre værdien af design i produktudvikling, services, i forhold til bæredygtig vækst og anvendelse af nye materiale mv. Samtidig kan vi gennem et tættere samarbejde udvikle større, strategiske udviklingsaktiviteter og events til gavn for erhvervslivet, der kan bidrage til at fastholde og tiltrække investeringer og talenter til Danmark.

Vi er meget glade for perspektiverne og de muligheder, det nye setup rummer for design og mode. Det er lykkedes at lave en stærk fælles ramme, samtidig med at Danske Design Center, INDEX: Design to Improve Life og Danish Fashion Institute bevarer hver deres særlige træk.

Pressekontakt

Søren Møller Nielsen
Pressesekretær
  +45 22 44 50 60

Firma

Erhvervsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K, Danmark

  33 92 31 66
  33 92 31 66

http://www.evm.dk/

Modtag nyheder fra Erhvervsministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater