04/02-15
-
Pressemeddelelse
Analyse af offentlige myndigheders aktiviteter på private markeder
Erhvervs- og vækstministeren igangsætter en analyse af, hvordan offentlige myndigheders aktiviteter kan påvirke konkurrencen på private markeder.
Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen har bedt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udarbejde en analyse, der belyser omfanget og karakteren af offentlige myndigheders aktiviteter på markeder, hvor der er offentlige og private aktører, herunder påvirkning af konkurrencen.
Erhvervs- og vækstminister, Henrik Sass Larsen:
Det er vigtigt, at offentlige myndigheders aktiviteter ikke skader private virksomheders muligheder for at konkurrere på et marked. En effektiv konkurrence er en central drivkraft for væksten i dansk økonomi.
Vi har begrænset viden om offentlige myndigheders aktiviteter på private markeder. Jeg har derfor bedt Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen om at lave en analyse, der belyser omfanget og karakteren af problemstillingen.
Beslutningen om at igangsætte analysen sker efter aftale med Venstre. Når analysen foreligger, vil erhvervs- og vækstministeren indbyde til politiske drøftelser om behovet for initiativer. Analysen forventes at være færdig ultimo 2015.
Pressekontakt
Søren Møller Nielsen
Pressesekretær
+45 22 44 50 60
Firma
Erhvervsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K,
Danmark
33 92 31 66
33 92 31 66
http://www.evm.dk/