21/05-15   -   Pressemeddelelse

Virksomhederne slipper for 300 mio. kr. i byrder

Folketinget har i dag vedtaget en større ændring af årsregnskabsloven. Lovændringen betyder, at virksomhedernes administrative byrder lempes markant, og at virksomhederne bliver mødt af færre oplysningskrav, når de laver årsregnskaber.

De 80.000 mindste virksomheder - de såkaldte mikrovirksomheder - skal fx fremover ikke længere oplyse om bl.a. anvendt regnskabspraksis. Lempelserne betyder, at virksomhederne kan spare ca. 300 mio. kr. årligt. Samtidig styrkes CSR-indsatsen, da de største virksomheder skal oplyse mere detaljeret om deres arbejde med samfundsansvar.

Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen:

"Det bliver mindre byrdefuldt og bureaukratisk at være virksomhed i Danmark, fordi vi fjerner en række oplysningskrav, når virksomhederne skal aflægge årsregnskab. Dermed forbedrer vi rammevilkårene og konkurrenceevnen for de danske virksomheder. Virksomhederne bruger mange ressourcer på at lave årsregnskaber, men nu gør vi det lidt nemmere for dem."

"Lovforslaget er udtryk for en balanceret og forsvarlig tilgang, hvor vi også sørger for, at bl.a. banker og investorer fortsat kan få de væsentlige regnskabsoplysninger, når de fx skal lave kreditvurderinger. Vi går ikke på kompromis med gennemsigtigheden."

"Jeg er også glad for, at vi styrker de 1.100 største virksomheders rapportering om samfundsansvar, så de skal oplyse om deres påvirkning af bl.a. miljøet. Der er rigtig meget at hente ved, at store danske virksomheder er kendt som foregangsvirksomheder inden for bæredygtige forretningsmodeller."

Fakta
- I juni 2013 vedtog EU nyt regnskabsdirektiv, som erstatter de to hidtil gældende regnskabsdirektiver fra henholdsvis 1978 og 1983. Målet var at modernisere og forenkle reglerne samt at skabe markante lettelser for de mindste virksomheder.

- Årsregnskabsloven indeholder krav til indholdet i regnskaberne for over 200.000 danske virksomheder, og virksomhederne bruger i dag mange ressourcer på at opfylde kravene. Lovforslaget vurderes at medføre erhvervsøkonomiske lettelser på ca. 300 mio. kr. årligt og skal bidrage til at opfylde målsætningen om at reducere virksomhedernes administrative byrder med 2 mia. kr. i 2020 i forhold til 2015. Målsætningen indgår i Aftalen om en vækstpakke som blev indgået mellem regeringen og V, K, SF og DF i juni 2014.

- Der stilles nu færre regnskabskrav særligt til mindre virksomheder. Der stilles færre krav til de ca. 80.000 såkaldte mikrovirksomheder, der bl.a. ikke længere har pligt til at oplyse om anvendt regnskabspraksis. Flere virksomheder vil blive klassificeret som små, og det betyder, at de vil skulle leve op til færre krav. Mellemstore dattervirksomheder får - under visse betingelser - mulighed for at aflægge deres årsrapport efter reglerne for små virksomheder. Der sker en delvis ophævelse af kravet om ledelsespåtegning.

- Danske virksomheder får i højere grad mulighed for at følge internationale regnskabsstandarder. For mange internationalt orienterede virksomheder vil det betyde en forenkling af deres regnskabsaflæggelse, fordi de får mulighed for at aflægge efter samme regler som deres udenlandske modervirksomhed.

- Reglerne om virksomhedernes rapportering om deres samfundsansvar udbygges, så virksomhederne skal give flere og mere detaljerede oplysninger om blandt andet miljøforhold samt sociale og medarbejderrelaterede forhold. For de 50 største virksomheder vil kravene gælde fra 2016, mens de øvrige virksomheder får god tid til at forberede sig på de nye krav, der for dem først vil gælde fra 2018. Samtidig afskaffes den grønne regnskabspligt i miljølovgivningen. Reglerne vil fortsat være fleksible, så de kan tilpasses forholdene i den enkelte virksomhed.