21/12-15
-
Pressemeddelelse
Lille fremgang for konkurrence om offentlige opgaver
Status for offentlig konkurrence 2015 viser, at det offentlige skaber konkurrence om indkøb for 100 milliarder kroner. Der er stort potentiale for, at det offentlige kan skabe konkurrence på endnu flere opgaver og dermed få mere kvalitet for pengene.
Erhvervs- og vækstminister, Troels Lund Poulsen, siger:
"Der er desværre kun en beskeden udvikling i, hvor mange opgaver det offentlige skaber konkurrence om. Tallene afslører et stort potentiale for, at det offentlige kan skabe lang mere konkurrence. Det kan medføre bedre kvalitet for pengene til fordel for både borgerne og dansk erhvervsliv."
"Vi skal have sat skub i udviklingen. Derfor vil regeringen sætte fokus på, hvordan der kan konkurrenceudsættes flere offentlige opgaver"
Det går fremad med andelen af offentlige indkøb af varer og tjenester, der sendes i udbud hos private virksomheder. I 2014 blev der således skabt konkurrence om 25,4 procent af de offentlige opgaver, der er vurderet egnede til at blive sendt i udbud. Det er en lille fremgang fra 25,1 procent i 2013.
Resultaterne fremgår af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens "Status for offentlig konkurrence 2015". Analysen viser, at stat, regioner og kommuner formår at skabe konkurrence om opgaver til en samlet værdi af 100 milliarder kroner. De udbudsegnede offentlige opgaver har en samlet værdi af 391 milliarder kroner.
I analysen fremgår det, at konkurrence blandt private virksomheder om de offentlige opgaver bidrager til at sikre en fortsat effektivisering, bedre kvalitet og nytænkning i opgaveløsningen.
Fakta om konkurrenceudsættelse i stat, regioner og kommuner
Procent af udbudsegnede opgaver, der sendes i udbud hos private virksomheder.
2011: 24,6 procent2012: 25,0 procent2013: 25,1 procent2014: 25,4 procentKilde: Opgørelse om konkurrenceudsættelse fra Finansministeriet og Social- og Indenrigsministeriet.
Pressekontakt
Kim Bové
Pressechef
91 33 70 15
Firma
Erhvervsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K,
Danmark
33 92 31 66
33 92 31 66
http://www.evm.dk/