Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
25/02-16   -   Pressemeddelelse

Danmark er fortsat EU's mest digitale land

Citat fra ministeren er ændret i forhold til den første version, der er udsendt. Medier bedes bruge denne version.

Danmark er igen Europas mest digitale land. Det viser Europa-Kommissionens nyeste indeks for virksomheders og det offentliges digitalisering i medlemslandene, som netop er offentliggjort. Danmark placerer sig helt i toppen af indekset foran de andre nordiske lande.

Danmark har formået at fastholde sin førerposition i et Europa, som bliver mere og mere digitalt. Danmarks førerposition skyldes bl.a., at danske virksomheder generelt er gode til at integrere ny digital teknologi sammenlignet med resten af Europa, og at vi har en digital offentlig sektor.

Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen:
"Den digitale udvikling bevæger sig rigtigt hurtigt i disse år, og det er afgørende, at vi har gode rammevilkår for, at virksomhederne kan udnytte de nye muligheder til at skabe vækst. Jeg er derfor glad for at se, at Danmark fortsat er helt i front i Europa på et så afgørende område."

Det såkaldte Digital Economy and Society Index (DESI) måler bl.a. landenes digitalisering på baggrund af udbredelsen af bredbånd, integration af digital teknologi i virksomheder, borgernes digitale kompetencer, samt brugen af internettet og digitalisering i det offentlige. Danmark klarer sig generelt godt på alle hovedområder i sammenligning med de øvrige europæiske lande.

Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen:
"Mere end en tredjedel af danske små og mel­lemstore virksomheder anvender dog kun it i begrænset omfang. Industrialisering 4.0 og digital vækst, herunder udnyttelse af nye muligheder gennem fx øget automatisering og bedre udnyttelse af data, bliver afgørende for virksomheder og borgere i Danmark. Her skal vi formå at bruge vores førerposition til at gribe de nye digitale muligheder. Og det er afgørende, at vi som regering får skabt gode vækstvilkår, så vi understøtter den digitale udvikling - og får et 'Danmark i vækst'."

Pressekontakt

Sara Ringgaard Price
Presserådgiver
  91 39 94 07

Firma

Erhvervsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K, Danmark

  33 92 31 66
  33 92 31 66

http://www.evm.dk/

Modtag nyheder fra Erhvervsministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater