Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
18/03-16   -   Pressemeddelelse

Ny formand og bestyrelse for Markedsmodningsfonden

Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen har udpeget den 51-årige Carsten With Thygesen som formand for Markedsmodningsfonden. Thygesen er tidligere administrerende direktør for HedeDanmark og har erfaring fra en række bestyrelsesposter.

Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen:

"Jeg er glad for, at Carsten With Thygesen har takket ja til at stå i spidsen for Markedsmodningsfondens nye bestyrelse. Fonden løser en vigtig samfundsmæssig opgave med at få nye innovative produkter hurtigere ud på markedet. I det kommende år vil fonden have særligt fokus på projekter inden for automatisering og digitalisering og vil derigennem bidrage til at skabe og fastholde produktionsarbejdspladser i hele Danmark."

Formand for fondens nye bestyrelse, Carsten With Thygesen:

"Vi har stærk forskning og mange innovative iværksættere og virksomheder i Danmark, men vi kan blive bedre til at skabe vækstvirksomheder. Det skal Markedsmodningsfonden i endnu højere grad bidrage til de kommende år."

Der er udpeget følgende bestyrelsesmedlemmer :
Claus Jensen, Forbundsformand, Dansk Metal
Jan Mikkelsen, Direktør, Wiley X Europe LLC
Lars Jensen, Stifter og præsident, Eltronic
Peter Bøgh Petersen, Adm. direktør, Dykon
Thomas Olsen, Rådgiver og investor
Tine Thygesen, Investor og iværksætter
Trine Winterø, Direktør, MedTech Innovation Center
Markedsmodningsfonden bidrager til vækst og beskæftigelse i Danmark ved at få virksomheders innovative produkter hurtigere på markedet. Det kan også være modning af serviceydelser, innovative offentlige indkøb og erhvervspartnerskaber.
Fonden arbejder derudover med at fremme digitalisering og automatisering i små og mellemstore produktionsvirksomheder. Der er med finansloven afsat 58 mio.kr. til fonden i 2016.

Pressekontakt

Rasmus Holm Thomsen
Pressekonsulent
  91 39 94 55

Firma

Erhvervsministeriet
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K, Danmark

  33 92 31 66
  33 92 31 66

http://www.evm.dk/

Modtag nyheder fra Erhvervsministeriet på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater