Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
12/07-12   -   Pressemeddelelse

Vækstfabrikken udvider i Greve

"Vækstfabrikken", som er et udviklingsmiljø for iværksættere og mindre virksomheder, udvider med 4 pladser i lukket kontor i Greve. Udvidelsen kommer efter en periode med øget efterspørgsel efter lukkede kontorpladser.

I Greve har vækstorienterede iværksættere og mindre virksomheder nu i mere end et år haft mulighed for at indgå i et udviklingsmiljø i forbindelse med ErhvervsCentret, hvor der er sat fokus på at sikre tilførsel af vigtig viden til virksomheder med vækst potentiale. "Vækstfabrikken" er placeret på øverste etage i ErhvervsCentret i Greve, og her har der siden åbningen 8. juni 2011 været stigende interesse for det unikke koncept med kontorpladser til vækstiværksættere og mindre vækstvirksomheder.

Støttet af EU
Vækstfabrikkerne er et regionalt projekt styret af Væksthus Sjælland og med økonomisk tilskud fra Den Europæiske Fond for Regional Udvikling. Der er Vækstfabrikker i 11 byer tværs over Region Sjælland, hvor den seneste er åbnet i den hvide by i Køge. De lokale Vækstfabrikker arbejder tæt sammen med den kommunale service for iværksættere og virksomheder om både kontakt til nye virksomheder og arrangementer for målgruppen. Vækstfabrikken i Greve er således tæt knyttet til ErhvervsCentret og Greve-Solrød Erhvervsservice, hvor iværksættere og virksomheder fra lokalområdet tilbydes gratis vejledning i forbindelse med opstart og vækst. Greve-Solrød Erhvervsservice holder informationsmøde for nye iværksættere torsdag d. 23. august kl. 18.00

Fleksibilitet, sparring og netværk
Som "Vækstfabrikant" kan man frit benytte kontorplads i andre Vækstfabrikker end den, man oprindelig er tilknyttet. ErhvervsPhD Søren Berg Jørgensen benytter sin tilknytning til Vækstfabrikkerne til at understøtte sit forskningsprojekt om, hvilke erhvervsfremmeinitiativer, der har størst effekt i udviklingen hos danske vækstorienterede iværksættere. "Med en plads på Vækstfabrikken får man ikke kun kontorplads i et lækkert indrettet kontormiljø. Med pladsen følger et individuelt forløb med konsulentsparring, kompetenceudvikling, mentorordning og netværk. Det giver de bedst mulige rammer for at udvikle og udvide sin virksomhed," mener Søren Berg Jørgensen.

Efterspørgsel efter lukket kontor
Både i Greve og på flere andre Vækstfabrikker oplever man i stigende grad efterspørgsel efter faste pladser i lukket kontor. "I en længere periode har de såkaldte flyverpladser været populære, fordi de giver mulighed for deltidsadgang til en Vækstfabrik men fuld adgang til sparring og netværkstilbud. En flyverplads koster kun kr. 1250 kr. pr. måned. Men på det seneste har vi mærket en stigende interesse for faste pladser i lukket kontor, og det har vi nu taget konsekvensen af i Greve med mulighed for 4 pladser i lukket kontor. Vækstfabrikken i Greve er bl.a. populær på grund af sin nærhed til Storkøbenhavn", slutter Søren Berg Jørgensen.

Mere information:
http://erhvervscentret.greve.dk - erhvervsservicekonsulent Jesper Yde Knudsen, 21221765
www.vaekstfabrikkerne.dk - Søren Berg Jørgensen, 27121190

Billedtekst:
"Daværende erhvervsminister Brian Mikkelsen ( C ) sammen med Erhvervs- og Turistchef i Greve i dialog med Anders Møller fra virksomheden Universal Apps (tv), som var blandt de første til at vokse ud af Vækstfabrikkens rammer i Greve."


Relevant information

http://erhvervscentret.greve.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

ErhvervsCentret
Korskildelund 6
2670 Greve , Danmark

  +45 36 91 52 41
  +45 21 22 17 65

erhvervscentret.greve.dk

Modtag nyheder fra ErhvervsCentret på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater