Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
05/11-13   -   Pressemeddelelse

Vækstkonference skabte dialog om erhvervslivets vilkår



Omkring 65 erhvervsfolk deltog mandag i debatten om, hvordan Greve Kommune kan skabe bedre vilkår for erhvervslivet. Det skete på en vækstkonference i Portalen.

"Jeg synes, det har været en rigtig inspirerende eftermiddag. Hvis bare man kan gå herfra med ét guldkorn, er det det hele værd - og det gjorde jeg i dag", var den umiddelbare melding fra Søren Tvilsted fra Cleanfuse, en af deltagerne på Greve Kommunes Vækstkonference om, hvordan man skaber bedre vilkår for erhvervslivet i kommunen.

Omkring 65 erhvervsfolk fra Greve havde taget imod indbydelsen til at deltage i Vækstkonferencen, som blev afholdt i Portalen mandag eftermiddag. Det var første gang, at Greve Kommune og ErhvervsCentret i samarbejde med Dansk Industri afholdt en vækstkonference for kommunens erhvervsliv, og formålet var at styrke dialogen mellem erhvervslivet og Greve Kommune samt at forbedre vilkårene for de erhvervsdrivende, og derfor var der fokus på udviklingspotentialer, forbedringsmuligheder og styrkepositioner for Greve som erhvervskommune.

"Vi er samlet i dag med en ambition om at skabe de bedste betingelser for erhvervslivet i Greve Kommune. Dialog, samarbejde og handling er nøgleordene, der skal sikre, at det fortsat er godt at drive virksomhed i Greve Kommune om 10 år," sagde borgmester Hans Barlach i sin velkomsttale.

Og netop dialogen var et omdrejningspunkt for dagen, hvor erhvervslivet fik muligheden for at gå i dialog med kommunen og få indflydelse på, hvordan kommunen skal udvikle sig på områder som information, infrastruktur og fysisk planlægning for bedst at understøtte erhvervslivet. Den mulighed benyttede mange af de deltagende virksomheder sig af.

Lytter til både gode råd og kritik
Konferencen bød på indlæg fra blandt andet Dansk Industri, Væksthus Sjælland, RUCinnovation, Seeland International, TOP-TOY og Greve Kommune, inden Niels Lunde, chefredaktør på Børsen, sluttede af med et spændende foredrag om strategien, der reddede LEGO.
Borgmester og formand for bestyrelsen i ErhvervsCentret, Hans Barlach, kunne efter en spæn-dende eftermiddag glæde sig over et vellykket arrangement.

"Vi har fået mange gode input fra både virksomheder og oplægsholdere, som vi kan tage med os videre i dag. Selv om jeg ikke kan garantere, at alle får opfyldt deres ønsker, lover jeg, at vi lytter til både de gode råd og kritikken," fortalte Hans Barlach efter konferencen.

Yderligere oplysninger
Erhvervs- og turistchef, Tina Charlotte Koeffoed på 36 91 50 04

Billeder


Pressekontakt


Firma

ErhvervsCentret
Korskildelund 6
2670 Greve , Danmark

  +45 36 91 52 41
  +45 21 22 17 65

erhvervscentret.greve.dk

Modtag nyheder fra ErhvervsCentret på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater