Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
17/09-14   -   Pressemeddelelse

Kom med borgmesteren på bustur som turist i egen kommune

Lørdag d. 27. september er der mulighed for at opdage nye sider af Greve Kommune, når borgmesteren, Greve Museum og Visit Greve inviterer på bustur rundt i kommunen.

Håndværkerbyen, Strandvejen og Hedeland Naturpark er alle steder som de fleste i lokalområdet kender. Men ikke alle kender historierne bag attraktionerne, og derfor får borgere i Greve Kommune og omegn nu mulighed for at deltage i en bustur som turist i egen kommune, hvor de kan blive klogere på både fortid og fremtid for flere af vores spændende seværdigheder. Borgmester Pernille Beckmann er vært på busturen, som bringer deltagerne rundt til nogle af kommunens kendte og mindre kendte seværdigheder. Under turen vil repræsentanter fra Greve Museum give deltagerne et historisk indblik i de forskellige steders oprindelse og udvikling, mens Pernille Beckmann på udvalgte steder vil fortælle om kommunens fremtidige planer.

Busturen starter ved Greve Museum og varer i ca. 2 timer. På de to timer kan passagererne nyde en kop kaffe, mens bussen passerer blandt andet Hedeland, en gammel fyrværkerifabrik i Tune, en skydehule ved Mosede Fort, Askerød og Håndværkerbyen. Men selvom ruten er kendt, er guidernes fortællinger af en mere ukendt karakter.

Busturen finder sted lørdag d. 27. september 2014 og starter kl. 10.00 fra Greve Museum. Museet åbner desuden dørene kl. 9.30 for deltagere på busturen, som vil få mulighed for at se særudstillingen Velfærdsdrømme i Greve, inden bussen kører. Bussen er tilbage ved Greve Museum efter ca. 2 timer. Her vil blive serveret vand og sandwich, og Pernille Beckmann vil runde turen af.

Billetter kan købes på Greve Museum fra d. 11.-24. september i åbningstiden. Prisen for en billet er 100 kr. og 80 kr. for pensionister. Der er 55 pladser til arrangementet, og billetterne sælges efter først-til-mølle-princippet.

Relevant information

Bustur i Greve Kommune
http://www.visitgreve.dk/greve/turist-i-egen-kommune


Billeder


Pressekontakt


Firma

ErhvervsCentret
Korskildelund 6
2670 Greve , Danmark

  +45 36 91 52 41
  +45 21 22 17 65

erhvervscentret.greve.dk

Modtag nyheder fra ErhvervsCentret på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire