11/05-11
-
Pressemeddelelse
Entreprenører dokumenterer deres projekter med fotografier
Byggebranchen og danske entreprenører har et stigende behov for at dokumentere deres projekter, og det har skabt grobund for nichevirksomheden Erhvervsfoto Danmark. Virksomheden har specialiseret sig i at dokumentere branchens projekter i fotos, som benyttes til markedsføring og dokumentation af processer på byggepladserne.
Historierne om danske byggeprojekter skal fortælles. Gennem fotos og video vælger flere og flere entreprenører at dokumentere tilblivelsen af nye projekter. Det har skabt grundlag for nichevirksomheden Erhvervsfoto Danmark, som har specialiseret sig i at fortælle visuelle byggehistorier. Filosofien er, at fotos skal være værdiskabende for virksomheden.
Byggebranchen er blevet en vidensindustri"Byggebranchen er gået fra at være en håndværksbranche til at være en vidensindustri, som i høj grad skal markedsføre sig på unik viden og særlige spidskompetencer. Det sker i en stigende konkurrence, og markedets aktører er meget bevidste om, at de skal benytte igangværende projekter til at skabe nye ordrer. Det handler om at brande sig gennem sine projekter," siger fotograf Ulrik M. Eriksen. Han har udført opgaver for kommuner, ministerier og en lang række entreprenør virksomheder herunder DONG, KPC København A/S og Aarsleff A/S.
Nem indgang til professionelt fotografiFor at gøre det enkelt for sine kunder har Erhvervsfoto Danmark indført en række klippekort. Kortene er indrettet til et typisk større byggeri, hvor virksomheden løbende kan ringe til Erhvervsfoto Danmark, hver gang en ny milepæl i byggeprocessen er nået. Klippekortene kan fås med henholdsvis fem og ti klip.
"Med et klippekort bliver det enkelt for virksomhederne, at kontakte mig. Opgaven er bestilt og betalt på forhånd, og kunden skal blot orientere mig om, hvornår der er gode fotomuligheder. Det sikrer et godt flow i projektet," fortæller Ulrik M. Eriksen.
Unik kombination af fotografi og viden om entreprenørbranchenUlrik M. Eriksens tilgang til erhvervsfotografi bunder i hans egen baggrund som maskintekniker og projektleder i to danske entreprenør- og ingeniørvirksomheder - samt hans passion for fotografi, som han har dyrket i mange år. Den kombination af kompetencer har været med til at åbne døre, for de sætter ham i stand til at forstå kundernes behov og succeskriterier i dybden.
Udover fotos tilbyder Erhvervsfoto Danmark også videoproduktion og hele fotobøger, som præsenterer projekterne indbydende og professionelt. Disse produktioner benyttes i høj grad som showcases overfor virksomhedens kommende kunder og som gaver til samarbejdspartnere og medarbejdere. Se mere på www.erhvervsfoto.dk.
Alle vedlagte fotos er taget af: Erhvervsfoto Danmark
Relevant information
http://www.erhvervsfoto.dk