20/01-11
-
Pressemeddelelse
Italiensk for kokkeelever
Der er lagt op til nye kulinariske oplevelser for eleverne på Kokkeskolen på Er-hvervsskolen Nordsjælland i de første seks uger af året. De har nemlig besøg af det italienske restauratørpar Andrea og Lara Messini, der til daglig driver en unik italiensk restaurant ved Gardasøen i Italien og samtidig rejser rundt i Europa for at udbrede kendskabet til det italienske køkken. Besøget er en del af Kokkeskolens arbejde for at udvikle sit internationale potentiale.
Det er et komprimeret program, som de to italienske gastronomer skal igennem på Kokke-skolen i den kommende tid. Først og fremmest skal de undervise kokkelever i italiensk ko-gekunst og de særlige råvarer og specialiteter, der er kendetegnende for det italienske køk-ken. Kokkeeleverne vil blive undervist af Andrea og Lara Messini en hel dag. Her skal de lære at fremstille en femretters italiensk menu.
Italienske aftenarrangementer
I løbet af januar vil talentfulde kokkeelever blive udpeget til at forberede menuen sammen med Andrea og Lara Messini til et af tre italienske aftenarrangementer, som Kokkeskolen arrangerer. Aftenarrangementerne bliver afholdt i Kokkeskolens restaurant Leonora, og te-maet vil naturligvis være italiensk. Blandt gæsterne vil bl.a. være kokkeelevernes mestre, det lokale faglige udvalg, netværket til projektet Udvikling med udsigt samt Erhvervsskolen Nordsjællands bestyrelse.
Skal hjælpe kokkeelever til Italien
Men Andrea og Lara Messini gør mere for Kokkeskolen og eleverne end blot at undervise. Planen er, at de også skal hjælpe med at skaffe praktikophold til Kokkeskolens talentfulde elever hos anerkendte restauranter i Italien. Opholdene vil vare alt fra 14 dage og op til et halvt år og er med til at give eleverne en unik mulighed for at udvikle sig og få et internati-onalt branchekendskab.
Opbakning fra samarbejdspartnere
Også Kokkeskolens leverandører og samarbejdspartnere har vist stor interesse for det itali-enske besøg. Dels på grund af det italienske tema, men i høj grad også fordi de gerne vil støtte op om, at kokkeeleverne får mulighed for at udvikle deres talenter i udlandet. Blandt sponsorerne støtter det italienske specialitetsmarked Supermarco/Ello Food Kokkeskolen med mange forskellige italienske varer. Derudover støtter også Catering Engros, AK Vine, Grønt Jacob og Fiskerikajen projektet.
Internationalt samarbejde i fokus
Kokkeskolens samarbejde med Andrea og Lara Messini kom op at stå for et par år siden, og er en del af Kokkeskolens arbejde for at få flere internationale samarbejdspartnere. Det er intentionen, at det italienske besøg skal være en tilbagevendende begivenhed på hvert år.
I løbet af de seks uger vil Kokkeskolen også vise restauranter og kantiner frem for det itali-enske par. Kommende elever kan desuden møde Lara og Andrea til Åbent Hus-arrangementet på Teknisk Skole på Erhvervsskolen Nordsjællands den 5. februar 2011 på Milnersvej 48 i Hillerød.
Relevant information
http://www.esh.dk
Firma
Erhvervsskolen Nordsjælland
Milnersvej 48
3400 Hillerød,
Danmark
48 29 01 05
26 23 07 05
http://www.esh.dk