29/01-15
-
Pressemeddelelse
Start-up Place i Esbjerg
Esbjerg har fået et helt nyt tilbud til iværksættere. Formålet er at hjælpe iværksættere med at udvikle deres virksomhed, ved at skabe et godt arbejdsmiljø og netværk for netop iværksætterne. Med Start-up Place kan iværksættere leje et fuldt møbleret kontor, og dermed få glæde af et professionelt kontormiljøs mange fordele, til en reduceret pris.
"Der er mange fordele ved at flytte sin nystartede virksomhed ud til Start-up Place," udtaler Stephen Bihl, erhvervskonsulent ved Esbjerg Erhvervsudvikling og en af hovedkræfterne bag Start-up Place,
"receptionstjeneste, internetadgang, let adgang til vejledning ved Esbjerg Erhvervsudvikling, adgang til mødelokaler og meget andet - og ikke mindst en billig leje."
"På sigt kunne man forestille sig, at EEU's eksterne rådgivere kunne have nogle faste dage i huset, til afklaring af eksempelvis juridiske eller regnskabsmæssige udfordringer for de nystartede virksomheder", slutter Stephen Bihl
Start-up Place initiativet blev skudt i gang ved årsskiftet, hvor det første kontor blev taget i brug af virksomheden Pawpaw. Virksomheden, der udvikler intranetløsninger til virksomheder, er ejet af Daniel Larsen og udsprang af hans uddannelse i webudvikling.
Siden uddannelsens afslutning i starten af 2014 har Pawpaw været Daniels sideprojekt, der var dog kunder til virksomheden så han besluttede sig for at blive fuldtidsiværksætter.
På Esbjerg Erhvervsudviklings iværksætterkursus hørte han et oplæg fra Stephen Bihl, om blandt andet Start-up Place. Det lød som en god mulighed, og kontoret har vist sig at være en positiv oplevelse: "Min produktivitet er steget betydeligt siden jeg er flyttet ind på kontoret. Der er færre af hjemmets afledninger, og det er lettere at sætte rammer for sit arbejde, når man har et rigtigt arbejdsmiljø."
Ud over det nyttige i selve kontoret, er det også nyttigt, at have hjælpsomme naboer: "Endnu er jeg ikke så god til den første kontakt med virksomheder, så det må jeg træne mig til. Så er det rart, at Esbjerg Erhvervsudvikling er i nærheden og har tid til at hjælpe."
Indtil videre er Daniel eneste lejer af et Start-up Place. Han ser dog frem til at få en potentiel sparringspartner at dele sit kontor med - også selvom "det er rart at have sit helt eget".
Fakta Start-up Place:
- Er beliggende i Forsknings- og udviklingsparken Vest (FUV) på Niels Bohrs Vej 6 i Esbjerg.
- Mere end 15 virksomheder og organisationer har kontor i FUV.
- For mere information om Start-up Place, kontakt Stephen Bihl på tlf. 36 97 35 12 eller sbi@eeu.dk - eller besøg www.eeu.dk
Firma
Esbjerg Erhvervsudvikling
Niels Bohrs Vej 6
6700 Esbjerg,
Danmark
+45 75 12 37 44
+45 25 13 96 30
http://www.eeu.dk