Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
02/10-05   -   Pressemeddelelse

Ballerup Kommune prioriterer servicen højt, men ikke på bekostning af sikkerheden!

Ballerup Kommune er på forkant med den teknologiske udvikling, både når det drejer sig om det interne administrationssystem og de Internet baserede ydelser, som tilbydes borgerne. Men udviklingen af systemerne og tilbudene til borgerne sker ikke på bekostning af sikkerheden!

- Et meget væsentligt element i vores IT-strategi er at sikre kommunens image, siger John Madsen, Ballerup Kommune. Vi vil simpelthen ikke leve med, at der er den ringeste risiko for, at fortrolige oplysninger kan tilgås af uvedkommende. Derfor har Ballerup Kommune i dag en række leverandører, som hver især rådgiver om eller varetager dele af IT-sikkerheden på kommunens netværk.

Overvågning og fortolkning af logfiler

I 2001 indgik kommunens IT-center en aftale med eSec A/S om overvågning af kommunens firewall logfiler.

- Vi har i mange år kørt med firewalls på vores systemer, siger John Madsen. I starten foretog vi selv overvågningen af logfilerne, men vi indså, at det ikke blot krævede temmelig mange ressourcer, men også konstant videreuddannelse af de medarbejdere, der foretog overvågningen.

Samarbejdet med eSec har nu stået på i 4 år. Logfiler overføres en gang i døgnet, og fortolkes 24/7x365 med få timers forsinkelse. Fortolkningen benyttes dels til at advisere IT-centret om konkrete angreb og potentielle sikkerhedsbrister, og dels til at finjustere firewall'ens konfiguration, så den hele tiden er på omgangshøjde med de nyt typer angreb, som kreative forbryderhjerner udtænker.

- Man kunne sige, at real-time fortolkning var at foretrække, siger John Madsen, men når vi sammenholder omkostninger og sikkerhedsniveau, mener vi, at den valgte løsning er den optimale for os.

- Vi er indimellem udsat for angreb, der kræver øjeblikkelig handling. I værste fald må vi lukke forbindelserne til Internettet, men hidtil har vi klaret os ved i samråd med eSec at lukke enkelte services i kortere tid. Vores systemer er i dag så sikre, at det ikke vil være muligt at trække fortrolige oplysningger ud - man kan højest generere eller blokere delsystemer i kort tid, indtil vi tager affære.

Udfordringerne

Ballerup Kommune har ca. 1.500 arbejdspladser på det administrative system - de fleste selvfølgelig på det interne net, men med en stigning i antallet af mobile arbejdspladser og hjemme PC'er.

- De mobile arbejdspladser er et af vores fokuspunkter, siger John Madsen. Fra politisk hold er der ønske om effektivisering af kommunens ydelser, og indrapportering fra mobile enheder, f.eks. i hjemmeplejen, er et af de steder, hvor man kan hente besparelser og effektivitet.

En anden udfordring for kommunens IT-center er den stigende anvendelse af trådløse netværk. Oprettelse af disse i kommunalt regi kræver certificering fra IT-centrets side, før det kan tilsluttes kommunens administrative system.

Ballerup Kommune har en meget omfattende hjemmeside. Den indeholder dels en mængde informationer af interesse for borgerne, men samtidig giver den mulighed for "selvbetjening" i vid udstrækning ... f.eks. download af formularer og indbetalinger. I takt med at stadig flere borgere benytter sig af nettet, vil hjemmesidens services blive udbygget over de kommende år.

Vi indsætter vores ressourcer der, hvor de gør bedst gavn

- Vi føler os godt tilpas med at outsource tidskrævende og højt specialiserede processer, siger John Madsen. Ved at vælge de rigtige leverandører er vi altid på forkant med udviklingen på de forskellige områder - også dem, som vi har besluttet, vi ikke selv vil håndtere. - Det betyder, at medarbejderne i IT-centret kan koncentrere sig om de opgaver, der er af mere proaktiv karakter, såsom opbygning af nye services og udvikling af eksisterende. Ressourcerne skal bruges der, hvor de gør bedst gavn!

Relevant information

http://www.esec.dk


Pressekontakt


Firma

eSec Managed Security A/S
Bagsværdvej 70B
2800 Lyngby, Danmark

  40 25 39 21
  40 25 39 21

http://www.esec.dk

Modtag nyheder fra eSec Managed Security A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater