Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
01/12-05   -   Pressemeddelelse

Newline styr på internetsikkerheden

Hos det danske sportstøjfirma Newline har Internettet haft voksende forretningsmæssig betydning gennem de sidste 4-5 år. For at fjerne risikoen for hackerangreb m.m. valgte virksomheden en eSec-løsning som effektiv portvagt på al ind- og udgående internettrafik. "Vi traf valget i samarbejde med TOPNORDIC. eSec har skabt ro omkring vores infrastruktur og betyder, at vi i dag kan rette fokus mod vores kernekompetencer", siger it-chef Henrik Ziegler.

For internationalt orienterede virksomheder som Newline rummer internettet fantastiske muligheder for at forenkle kommunikation, administration, service og salg på tværs af landegrænserne. Virksomhedens scenarie er følgende: Hovedkontoret ligger i Danmark. Her udvikles og designes firmaets varemærke - moderne sportstøj med avanceret funktionalitet - mens produktionen foregår på fabrikker i Polen, Rusland og det sydøstlige Asien. Det siger sig selv, at der er brug for tætte kommunikationsforbindelser for at få det samarbejde til at fungere. Hertil kommer et voksende antal hjemmearbejdspladser til medarbejderne og behovet for at give firmaets sælgere i Skandinavien og resten af Europa ubegrænset adgang til ordre- og logistiksystemer via deres bærbare pc´er.

Bestemme over egen hoveddør

- De forretningsmæssige gevinster ved at benytte internettet er indlysende store. Tilbage i 2002 var vores problem, hvordan vi fik tilstrækkeligt styr på sikkerheden til, at vi turde udnytte de oplagte muligheder. Vi er helt afhængige af, at vores brand står stærk og ønsker f.eks. ikke at blive forbundet med misbrug i internetsammenhæng.

Da vi ikke kan kontrollere, hvad der sker på nettet, var der kun en mulighed tilbage. Vi måtte have fuldstændigt styr på den ind- og udgående trafik, der når frem til vores hoveddør, fortæller Henrik Ziegler. TOPNORDIC - Newlines totalleverandør på it-området - blev hurtigt inddraget som sparringpartner i denne sikkerhedsproblematik.

I forvejen havde TOPNORDIC et godt kendskab til eSec fra tidligere samarbejder og og pegede derfor på deres Security Management-systemer som en optimal løsning. Anbefalingen blev fulgt og som næste skridt gennemførte TOPNORDIC og eSec i fællesskab en analyse af internettrafikken og -set-up´et hos Newline. Analysen danner baggrund for den eSecløsning, der nu på tredje år er med til overvåge og fortolke internettrafikken ind og ud af huset.

Overvåger firewall´en og slår alarm

- I firewall´ens trafiklog opsamles en uoverskuelig mængde data, der ofte blot arkiveres på trods af, at de rummer værdifulde informationer. eSec hjælper os med at forstå og sortere disse data, så de kan bruges aktivt i en sikkerhedsmæssig sammenhæng. Dermed får vi mulighed for at lukke potentielle huller i sikkerhedsopsætningen eller i de sikkerhedsrutiner, vi anvender.

Netop derfor giver eSec os den tryghed, vi efterspurgte på internettrafikken. eSec-løsningen hos Newline er sammensat af en række forskellige elementer:

o eSec overvågningsudstyr koblet på firewall´en o eSecs overvågningscenter o faste rapporterings- og eskaleringsprocedurer o it-sikkerhedsfolk hos TopNordic, der står standby døgnet rundt, hvis der er brug for hurtig reaktion. - Både TOPNORDIC og vi får automatisk rapporter på mail, telefon og fax, hvis eSec registrerer noget unormalt i trafikken. Rapporterne sorterer hændelserne i forskellige kategorier, der er lette at overskue. Ud over det har jeg altid mulighed for selv at logge mig på systemet, og se, hvordan temperaturen er på vores trafik.

Konstant fokus på sikkerhed

Det er almindelig kendt, at it-sikkerhed ikke klares en gang for alle, men er en løbende proces. Det tager man alvorligt hos Newline. Udviklingen på it-området går alt for hurtigt til, at man kan hvile på laurbærrene. Hver eneste opdatering eller tilføjelse til systemet kan i princippet åbne et nyt smuthul for hackere m.m. Derfor har Newline indgået en aftale, der sikrer, at både eSec og TOPNORDIC er med ved bordet, når der skal gennemføres eller planlægges ændringer af infrastrukturen.

- Eksperter fra eSec er i dag med til at vurdere de sikkerhedsmæssige aspekter af opdateringer og udvidelser af vores infrastruktur. Hvad er konsekvensen af den ene eller den anden løsning set i forhold til den overordnede sikkerhed, og hvad skal der til for at opretholde vores høje krav til sikkerhed? - Den firewall-overvågning, som eSec-løsningen står for, er i sig selv med til at reducere risikoen for nye sikkerhedshuller. Rapporterne om unormal trafik vil automatisk pege på potentielle risici og give os mulighed for at handle på forkant.

Relevant information

http://www.esec.dk


Pressekontakt


Firma

eSec Managed Security A/S
Bagsværdvej 70B
2800 Lyngby, Danmark

  40 25 39 21
  40 25 39 21

http://www.esec.dk

Modtag nyheder fra eSec Managed Security A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater