Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
25/09-12   -   Pressemeddelelse

Danbolig Erhverv i Hillerød satser på hele Sjælland med udvidet stab

Erhvervsmægler Johnny Hallas og danbolig i Hillerød fortsætter sin vækst og udvider staben med statsautoriseret ejendomsmægler Dorthe Mills, som gennem næsten 20 år har opbygget kompetencer i Hillerød, København og internationalt.

Med Dorthe Mills på holdet er Johnny Hallas og danbolig Erhverv i Hillerød for alvor rustet til at håndtere de største og mest komplekse opgaver inden for ejendomsbranchen over hele Sjælland - og gerne i resten af Danmark. For nylig ansatte Johnny Hallas en af branchens kendte personligheder, den tidligere salgsdirektør i Ørestaden, Bjarne Vistrup, som projektudvikler. Bjarne Vistrup var manden, der i sin tid fik vendt Ørestaden fra noget mange anså for at være et bureaukratisk luftkastel til en af Københavns mest attraktive bydele.

Dorthe Mills er et kendt ansigt i Nordsjælland, hvor hun i de første 13 år af sin karriere arbejdede som boligmægler og siden som erhvervsmægler. I 2010 rykkede hun til København og blev udlejningschef i Rosk Ejendomme, som var det selskab, der blev dannet af de ejendomme, som staten overtog efter Roskilde Banks kollaps. Siden kom som bekendt andre bankkonkurser til og selskabet er i dag en afdeling i Finansiel Stabilitet. I Rosk var Dorthe Mills som udlejningschef med til at håndtere og klargøre de overtagne og ofte misligholdte ejendomme til salg.

Efter sin tid i Rosk blev Dorthe Mills hentet til den internationale mæglerkæde CBRE's kontor i Ørestad. Den tidskrævende pendling fra hjemmet i Fredensborg skabte dog et ønske om at arbejde tættere på hjemmet i Fredensborg. Det gjorde det let at sige ja tak, da Johnny Hallas, som også har en fortid i CBRE, gav hende et godt tilbud.

- Med Dorthe på holdet styrker vi danboligs mæglerfunktion. Dorthe er en dygtig og dynamisk forretningskvinde med et stort netværk, både lokalt og i København. Ingen opgave er for stor til hende. Og så er hun så positiv og autentisk, at man ikke kan undgå at blive i godt humør i hendes selskab, siger Johnny Hallas.

- Med det her hold, kan vi gøre hvad vi vil, hvor vi vil. Det er vigtigt, at forstå, at vi ikke "bare" er en lille lokal mægler. Vi har det nødvendige netværk, når det gælder enhver form for salg, udlejning og udvikling, siger Dorthe Mills om sit nye job.

Danbolig Erhverv Johnny Hallas i Hillerød åbnede i 2008 og er i en positiv udvikling. I øjeblikket har firmaet 6 ansatte, men Johnny Hallas forventer at foretage flere ny-ansættelser i den kommende tid.


Blå Bog: Dorthe Mills, Statsaut. ejendomsmægler, MDE:

1993-2006: indehaver og boligmægler, home bolig

2006-2010: Erhvervsmægler, home Erhverv

2010-2011: Udlejningschef, Rosk Ejendomme

2011-2012: Property Advisor, CBRE Danmark

2012- Erhvervsmægler, danbolig Erhverv


Praktisk info:

For uddybende kommentarer eller interview kontakt

Dorthe Mills på telefon 31 50 96 23 eller mail dorthe.mills@danbolig.dk
Johnny Hallas på telefon 40 79 21 11 eller mail johnny.hallas@danbolig.dk

Relevant information

http://estatemedia.dk/


Billeder


Pressekontakt


Firma

Estate Media
Stengade 83
3000 Helsingør, Danmark

  +45 69 90 24 52
  +45 27 51 17 76

http://www.estatemedia.dk

Modtag nyheder fra Estate Media på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater