19/11-12
-
Pressemeddelelse
Estate Media Konference sætter fokus på Aalborgs byggeboom
Den 5. december afholder Estate Media konference om Aalborg, der i disse år oplever en stærk og målrettet udvikling, der påvirker bolig- og erhvervsmarkedet positvt. Det nylige salg af blandt andet domicilejendommen Visionshuset på byens gamle Eternitgrund er blot et af tegnene på den stigende optimisme i investeringsmarkedet.
På konferencen samles nøglepersonerne omkring Aalborgs udvikling. Konferencen er derfor også en unik netværksmulighed.
Rådmand Mariann Nørgaard indleder konferencen med et oplæg omkring kommunens fortsatte visioner omkring udviklingen af byen og sikring af, at det sker både selvstændigt og i sammenhæng med det øvrige Nordjylland.
Aalborg oplever i disse år et reelt boligboom og er således det sted i landet, hvor der bliver bygget flest almennyttige boliger netop nu med fokus på ungdomsboliger. Samtidig er der store og vigtige udviklingsprojekter i gang flere steder i byen. Foruden Eternitten, drejer det sig om Godsbanearealet og hele Aalborg Syd som nogle af de vigtigste.
Aalborgs erhvervsmarked klarer sig også godt. Med et stort optag af lokaler i Midtbyen, som er blevet lejet ud til især universitetet, er ledigheden forholdsvis lav og lejepriserne stabile. Spørgsmålet er, hvordan udviklingen kommer til at gå i de kommende år. Hvordan vil Aalborg fastholde den markante udvikling?
- På denne konference giver vi et overblik over bygge- og ejendomsmarkedet i Aalborg, men vi går også tæt på de underliggende trends, der er med til at præge udviklingen. Desuden ser vi nærmere på de mange store projekter og på fremtidens markedsaktører i området. Vi ser også på Aalborgs udvikling i sammenhæng med det øvrige Nordjylland som drivkraft i regionens udvikling, siger chefredaktør og faglig arrangør Kamilla Sevel, Estate Media.
For uddybende kommentarer kontakt Kamilla Sevel på mobil 42 76 00 20 eller email sevel@estatemedia.dk
Tid: Onsdag den 5. december 2012, kl. 9-14.
Sted: Nielsen & Christiansen, Hasseris Bymidte 6, 9100 Aalborg
Se hele programmet på www.estatemedia.dk/konference
Presseakkreditering kan ske ved henvendelse til konferencekoordinator Malene W. Nielsen på nielsen@estatemedia.dk
Billede 1:. Foto: Aalborg gennemgår i disse år en målrettet udvikling og forandring som også påvirker ejendoms- og boligmarkedet, ikke mindst på havnefronten. Foto: Estate Media.
Billede 2: Chefredaktør, faglig tilrettelægger og partner Kamilla Sevel, Estate Media. Foto: Estate Media.
Relevant information
http://estatemedia.dk/