Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
11/10-13   -   Pressemeddelelse

København og Malmø byder velkommen til international ejendomsevent i april

Den 28.-29. april bliver København og Malmø værter for et internationalt Copenhagen Malmø Property Summit for regionens ejendomsbranche. På konferencen vil udenlandske investorer blandt andet få et unikt indblik i regionens ejendomsmarked.

Konferencen af internationalt format vil blive åben for alle og kommer til at løbe over to dage med en første dag i Malmø og festmiddag i København, mens selve konferencen bliver afholdt den 29. april i København. Eventen forventes at tiltrække flere hundrede deltagere og krydres med en række VIP-arrangementer, der skal gøre det spændende for udenlandske investorer at høre nærmere om og konkret se, hvor man kan investere i regionen.

- Der sker rigtig mange ting på ejendomsfronten i København og Malmø lige nu. Ejendomseventen er et af de udstillingsvinduer, hvor vi vil fortælle om alle de muligheder, som findes i vores region både for at investere i ejendomme og være med til at udvikle nye projekter, siger direktør Anne Skovbro, Københavns Kommune.

Udover konferencens internationale snit vil der være mulighed for, at regionens aktører kan deltage i arrangementet. På den måde kan der skabes links mellem de udenlandske besøgende og de lokale parter.

Baggrunden for hele ejendomseventen er, at Københavns Kommune og Malmö stad arbejder på i fællesskab at spille en mere proaktiv rolle i forhold til at tiltrække internationale investorer og virksomheder til regionen. Indsatsen skal bidrage til at løse de fælles regionale udfordringer om lav økonomisk vækst og høj befolkningstilvækst, hvilket allerede er omdrejningspunktet for det igangværende Interreg-projekt "Partnerskap för vækst".

Det er byernes håb, at programmet vil give investorerne et større kendskab til vilkårene for investeringer i regionen, og ikke mindst give større kendskab til de store muligheder, der er i København og Malmö.

En række private aktører vil blive inddraget under afholdelsen af arrangementet, særligt internationale erhvervsejendomsmæglere og virksomheder, som beskæftiger sig med investering i ejendomme og projektudvikling.

Fakta
Copenhagen Malmø Property Summit afholdes i et samarbejde mellem Københavns Kommune, Malmø stad, Invest in Skåne, Copenhagen Capacity og Estate Media. Estate Media står for selve konferencedelen, som henvender sig til hele ejendomsbranchen.

Yderligere oplysninger: Københavns Kommune, att. kontorchef Ingvar Sejr Hansen tlf. 27 50 22 05, eller Malmø Stad, att. planeringsdirektör Jan Haak, tlf. +46 70 862 42 71 eller Estate Media, att. CEO Nikolaj Pfeiffer, tlf. 29 38 74 80. Se meget mere på www.cmps.dk

Relevant information

http://estatemedia.dk/


Pressekontakt


Firma

Estate Media
Stengade 83
3000 Helsingør, Danmark

  +45 69 90 24 52
  +45 27 51 17 76

http://www.estatemedia.dk

Modtag nyheder fra Estate Media på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire