Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
01/04-14   -   Pressemeddelelse

AART architects og Estate Media afholder konference om kulturbyggerier for milliarder

Få overblik over offentlige og private investeringer i kulturbyggerier i Danmark og nytænkning inden for finansiering

Det prisvindende arkitektfirma AART architects og Estate Media afholder den 10. juni konferencen 'Kulturbyggerier for milliarder' på Kulturværftet i Helsingør.

AART architects vil her være på hjemmebane, da de står bag den succesfulde ombygning af Helsingørs gamle skibsværft, som i dag fremstår som et moderne og mangfoldigt kulturcenter.

Kulturværftet er sammen med M/S Søfartsmuseet og Kronborg en del af Helsingørs nye kulturområde Kulturhavnen. Satsningen til over en milliard kr. er et eksempel på, at det med et ambitiøst kulturbyggeri kan lykkes at forvandle en hensygnende, dansk provinsby til en destination på New York Times anbefaler på sin globale Top 100-liste over steder at besøge i 2014.

Konferencen tager derfor afsæt i Helsingørs eksempel og vil bruge Kulturhavnen som case på visionen, finansieringen og gennemførelsen af et kulturbyggeri i verdensklasse. Cases i mindre målestok vil også blive præsenteret.

Konferencen vil desuden give et overblik over, hvilke planer, der ligger i de danske kommuner for større kulturbyggerier, og en gennemgang af eksempler på de nytænkende økonomiske modeller for finansiering af denne type byggerier, herunder OPP. På konferencen vil der også blive fremlagt data og analyser omkring den værdi, som kulturbyggerier tilfører.

- Der er et udækket behov for at sætte fokus på, hvordan fremtidens kulturhuse vil se ud, hvordan de finansieres og hvordan man måler den værdi, som disse nye kulturhuse tilfører lokalsamfundet, siger partner og chefredaktør Kamilla Sevel, Estate Media, som er moderator på konferencen.

Målgruppe: Konferencen henvender sig til arkitekter, bygherrer, investorer, entreprenører, advokater, kommuner, regioner, ejendomsaktører og leverandører, entreprenører, tekniske leverandører, bygherrerådgivere, revisorer, rådgivende ingeniører, kommunale ejendoms-, tekniske- og kulturafdelinger, renoveringsaktører, statslige forvaltere af ejendom, og samt selskaber interesseret i erfaringer med større kulturbyggerier.

Se programmet for konferencen på Estate Medias hjemmeside www. Estatemedia.dk/konference

Partner og chefredaktør Kamilla Sevel, Estate Media, står til rådighed for uddybende kommentarer og interviews på mail sevel@estatemedia.dk eller mobil 42 76 00 20.

Billeder


Pressekontakt

Lotte Lund
Journalist, kommunikationsrådgiver
  69 90 24 52
  27 51 17 75

Firma

Estate Media
Stengade 83
3000 Helsingør, Danmark

  +45 69 90 24 52
  +45 27 51 17 76

http://www.estatemedia.dk

Modtag nyheder fra Estate Media på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater