Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
28/04-14   -   Pressemeddelelse

Copenhagen Malmö Annual Property Summit åbner i dag



Internationale investorer har for alvor fået øjnene op for det danske ejendomsmarked. I dag og i morgen møder de den lokale ejendomsbranche i København og Malmö på ny international ejendomsmesse.

I dag åbner Københavns nye, store internationale ejendomsmesse Copenhagen Malmö Annual Property Summit (CMPS), som skal åbne internationale ejendomsinvestorers øjne for København og Malmö, som en samlet region.

Samlet byder de to byer, der forenes af broen over Øresund, på en hastigt voksende befolkningstilvækst, 11 universiteter med 150.000 studerende og et stærkt forskningsmiljø.

CMPS sparkes for alvor i gang i aften med en storstilet reception på Københavns Rådhus, hvor overborgmester Frank Jensen og Malmös borgmester Katrin Stjernfeldt Jammeh deltager. Derefter begiver de knap 200 gæster sig over til Industriens Hus, som er nabo til rådhuset, og indtager en middag bestående af jomfruhummertartar til forret, kalv fra Himmerland til hovedret og de første rabarber med skyr fra Island til dessert.

I morgen fortsætter programmet med konference på Hotel Scandic Copenhagen, hvor en række førende talere både den danske og internationale ejendomsbranche vil sætte ord på og give indsigt i de særlige kvaliteter, som København-Malmö regionen har byde på.

Om eftermiddagen vil deltagerne få lov at se på udviklingsområderne Nordhavnen, Ørestad, Carlsberg og Valby, på guidede busture.

Mere end 20 offentlige og private partnere står bag arrangementet, som er blevet til på initiativ af Estate Media i et unikt samarbejde med Københavns Kommune og Malmö Stad, samt organisationer og foreninger som Copenhagen Capacity, Ejendomsforeningen Danmark, Byggesocietetet og Dansk Ejendomsmæglerforening.

- CMPS giver nu hele ejendomsbranchen mulighed for at vise det bedste som regionen kan byde på. Målet er at skabe et forum, hvor internationale og nationale investorer kan udveksle informationer og se investeringsmuligheder, siger partner Kamilla Sevel, Estate Media.

- Jeg står 100 procent bag CMPS. Det er et fantastisk initiativ, som vi har brug for på grund af markedssituationen. Vi er igen i konkurrence med Sydeuropa, og det er vigtigt, at vi nu får opbygget en årlig begivenhed, hvor de internationale investorer kan komme til København og møde parterne og få kendskab til vores region, siger Tony Christrup.

Talerne på CMPS er:

Overborgmester Frank Jensen, København
Borgmester Katrin Stjernfeldt Jammeh, Malmö
Adm. direktør Claus Juhl, Københavns Kommune
Näringslivsdirektør Pehr Andersson, Malmö
Adm. direktør Carsten Nøddebo, Realkredit Danmark
Managing Partner Nicholas Thurø, RED Property Advisers
Direktør Henrik Schmidt, Leimdörfer
Adm. direktør Camilla Wieslander, Skanska Öresund
Bestyrelsesformand Nikolaj Hertel, Green Building Council Denmark
Adm. direktør Rikke Lykke, Patrizia Nordics,
Adm. direktør Mikkel Bülow Lehnsby, Nordic Real Estate Partners (NREP)
Vice President Mathias Busck, Blackrock
Direktør Anne Skovbro, Københavns Kommune
Landedirektør Søren Larsen, Grontmij
Partner Per Andersen, PwC
Partner, advokat Niels Gram-Hanssen, Rønne

Læs hele programmet og hvem, der deltager på www.cmps.dk

Tilmelding er stadig mulig. Medier, der ønsker at dække CMPS er velkomne. Akkreditering fås ved henvendelse til kommunikationsrådgiver Lotte Lund på mail lund@estatemedia.dk

Kamilla Sevel står til rådighed for uddybende kommentarer eller interviews på mail sevel@estatemedia.dk eller mobil 42 76 00 20.

Billeder


Pressekontakt

Lotte Lund
Journalist, kommunikationsrådgiver
  69 90 24 52
  27 51 17 75

Firma

Estate Media
Stengade 83
3000 Helsingør, Danmark

  +45 69 90 24 52
  +45 27 51 17 76

http://www.estatemedia.dk

Modtag nyheder fra Estate Media på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater