Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
27/05-15   -   Pressemeddelelse

8. juni skal København sælges

I hvert fald i overført betydning. Den 8. juni samles mere end 30 nationale og internationale investorer sammen med politikere, rådgivere, foreninger og organisationer i København for at drøfte mulighederne for at investere i Danmarks hovedstad

København er lige nu midt i en rigtig spændende udvikling. 46 kommuner er gået sammen om at skabe Greater Copenhagen regionen, så hele regionen for første gang nogensinde kan stå samlet overfor at tiltrække investeringer og virksomheder. Derfor er det netop nu, der bliver skabt et forum, hvor regionen kan vise det bedste den kan for investorer både fra Danmark og udlandet. Mere end 30 investorer er nu tilmeldt Copenhagen International Property Summit, som konferencen hedder.

- Ved at have et markant forum i København, hvor regionens vigtigste offentlige og private aktører mødes og promoverer sig selv og regionen, skaber vi en attraktiv international mødeplads og dermed international interesse. Både lokale og internationale investorer kan holde sig opdateret om mulighederne i regionen, og vi kan fastholde fokus på regionen både i det nuværende stærke marked, men også i perioder, hvor interessen for regionen ikke er så stor som nu. København er et lille marked i europæisk perspektiv, så det er utrolig vigtigt at gøre opmærksom på sig selv, hvis hovedstadsregionen ikke skal blive glemt, når internationale investorer vælger, hvor de skal lægge deres penge, siger markedsdirektør Nikolaj Pfeiffer, Estate Media, der er en af arrangørerne bag konferencen.

Mere end 110 investorer og lokale aktører er allerede tilmeldt konferencen, som finder sted på Copenhagen Marriott Hotel. Efter en række spændende indlæg af både overborgmester Frank Jensen, regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen og en lang række topfolk fra ejendomsbranchen i Hovedstadsregionen er der mulighed for at tage med på en tur i båd til Nordhavnen, til Copenhagen Science City, se en metrobyggeplads indefra eller høre mere om nogle af de mest interessante udviklingsområder.

Alle delegerede er derefter inviteret til reception på Københavns Rådhus med efterfølgende middag i Industriens Hus, hvor man fra øverste etage kan nyde udsigten over Tivoli.

Arrangementet administreres og gennemføres af Estate Media Nordic, som årligt afholder ca. 25 konferencearrangementer for Ejendomsbranchen i Danmark. Arrangementet planlægges og gennemføres i et tæt samarbejde med Københavns Kommune, Copenhagen Capacity, Byggesocietetet og Ejendomsforeningen Danmark.

Pressen er velkommen til at deltage i konferencen men akkreditering kræves. Kontakt Pia Sørensen på sorensen@estatemedia.dk


Relevant information

Læs mere om Copenhagen International Property Summit
http://www.cips.nu/


Pressekontakt

Kamilla Sevel
Chefredaktør og partner i Estate Media
  42 76 00 20
Nikolaj Pfeiffer
Direktør i Estate Media
  +45 29 38 74 80

Firma

Estate Media
Stengade 83
3000 Helsingør, Danmark

  +45 69 90 24 52
  +45 27 51 17 76

http://www.estatemedia.dk

Modtag nyheder fra Estate Media på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater