07/01-13
-
Pressemeddelelse
Etikportalen.dk indgår samarbejde med FSR - Danske Revisorer
Danskernes nye forbrugerhjemmeside Etikportalen.dk er glade for at kunne fortælle, at der er indgået en samarbejdsaftale med FSR (Foreningen af Statsautoriserede Revisorer) - Danske Revisorer.
Etikportalen.dk et nyt og gratis tilbud til alle de danskere der søger hjælp, råd, udveksling af erfaringer og vejledning, når de skal finde ny bank, læge, advokat, ejendomsmægler eller revisor. Nu kan brugerne af Etikportalen.dk få svar på spørgsmål af revisorernes egen brancheforening, FSR - Danske Revisorer.
"Jeg er meget glad for, at FSR går ind i dette samarbejde med Etikportalen.dk. Det sender et stærkt signal om, at man i revisionsbranchen bakker op om at der altid skal være transparens og synlighed i branchens arbejde - og det kommer nu Etikportalen.dk ́s brugere til gode", fortæller Etikportalen.dk ́s redaktør, Michael Teschl.
Samarbejdet med FSR - Danske Revisorer vil betyde, at brugerne af Etikportalen.dk vil kunne stille faglige spørgsmål til revisionsbranchen. Alt hvad brugerne behøver at gøre, er at gå ind på Etikportalen.dk, klikke på "Spørg Branchen" på Revisor-siden og herefter stille deres spørgsmål. Spørgsmål og svar vil blive lagt ud på portalen, så andre brugere kan få glæde af dem.
"Vi har en ambition om at der skal være transparens i vores arbejde. Revisorers kunder skal ikke være i tvivl om, hvad det er vores medlemmer står for, og hvad de leverer. Derfor er vi glade for at kunne bidrage til Etikportalen.dk med information og oplysning," fortæller faglig direktør i FSR - Danske Revisorer, Michael Rugaard.
Etikportalen.dk tilbyder - udover muligheden for at få gratis hjælp fra fagfolk i de brancher portalen omfatter - en platform, hvor brugerne kan indsamle den information de har behov for, og en platform, hvor brugerne indbyrdes kan lære og få gode råd af hinanden.
Etikportalen.dk er åbnet onsdag d. 2. januar 2013 og er en gratis service for alle.
Relevant information
http://etikportalen.dk