En rolig stund på Ballerup Bibliotek d. 1. februar 2014
Alt for mange børn og voksne kæmper med at finde ro, og vi bombarderes alle steder med input som gør, at det kan være svært at finde indre ro. Derfor har Stig Seberg udviklet en række nye historier, som inviterer den lyttende indenfor i et roligt univers.
Børn mellem 5 og 9 år og deres voksne får mulighed for at finde deres egen indre ro, mens Stig Seberg fortæller historier, der er skabt og fortalt ud fra principper i mindfulness. Historierne er beregnet til afslapning, afspænding, mentaltræning og til at skabe indre ro.
Det sker på Ballerup Børnebibliotek lørdag den 1. februar kl. 11.
Gratis billetter kan bestilles på 44773333 eller hentes på biblioteket fra den 18. januar.
Første CD "Historien om 1" indeholder fire historier, som ikke er uhyggelige eller sætter fantasien for meget i gang, og de er designet, så de skaber ro og nærvær hos den, der lytter. CD'en kan lånes på netlydbog.dk samt købes som download på bog.nu.
Børnehistorierne er blevet testet på skoler på børn i alderen 5-9 år, og lærerne fortæller, at børnene har fundet mere ro i hverdagen.
Om forfatteren
Stig Seberg arbejder som coach, proces- og udviklingskonsulent samt underviser i mindfulness i Evolvia. Forfatterens mission er at bidrage til, at børn og voksne i løbet af dagen oplever deres egen indre ro og afslapning.
Ud over "Historien om 1" har Stig Seberg udgivet CD-en "Bodyskanning - indre ro og velvære". For mere info se www.historienom.dk samt www.evolvia.dk.
Uddrag af historierne findes på Youtube ved at søge Stig Seberg. Enkelte podcasts findes også på Itunes ved at søge "Historien om".
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.