28/02-14
-
Pressemeddelelse
Gratis børnehistorier fortalt med mindfulness skaber ro
Alt for mange børn og voksne kæmper med at finde ro, og vi bombarderes alle steder med input som gør, at det kan være svært at finde indre ro.
Gratis børnehistorier fortalt med mindfulness skaber ro
Alt for mange børn og voksne kæmper med at finde ro, og vi bombarderes alle steder med input som gør, at det kan være svært at finde indre ro.
Derfor har coach og proceskonsulent Stig Seberg udviklet en række nye historier, som inviterer den lyttende indenfor i et roligt univers. Første CD "Historien om ..." er på gaden, og den indeholder fire historier på i alt ca. 55 minutter.
Børnehistorierne er blevet testet på skoler på børn i alderen 5-9 år, og lærerne fortæller, at børnene har fundet mere ro i hverdagen.
Historierne er skabt ud fra principper kendt fra mindfulness, og de er designet, så de skaber ro og nærvær hos den, der lytter. Der er ingen forstyrrende musik eller billeder, kun den rene fortælling - ligesom i gamle dage.
CD'EN "HISTORIEN OM ..."
Målet med fortællingerne er at give børn en god, rolig nattesøvn eller en pause i løbet af dagen, hvor de f.eks. kan sidde og tegne lidt, imens de lytter til en historie.
Historierne er også glimrende til køreturen, hvor børnene på bagsædet keder sig og hele tiden spørger: "Hvornår er vi fremme?"
Uddrag af historierne findes på Youtube ved at søge Stig Seberg. Enkelte podcasts findes også på Itunes ved at søge "Historien om". Endvidere har "Historien om" sin egen hjemmeside, historienom.dk, samt en facebookside, hvor lytterne kan skrive kommentarer om karakterer, de møder i historierne.
Kan gratis downlånes via bibliotekerne, www.historienom.dk/download.
Forhandles desuden hos Bog&Idé/Købmagergade 45-Kbh., Søndergade 30-Horsens, Jægersborg Allé 5-Charlottenlund, Slotsarkaderne/Hillerød, Kleins Boghandel, Gl. Kongevej 125/Frb, Accord/Vestergade 37-Kbh., samt www.Imusic.dk.
OM FORFATTEREN
Stig Seberg arbejder som coach og udviklingskonsulent samt underviser i mindfulness. Han er far til 3, elsker hoppebolde og vandt i 2007 en pris i regeringens konkurrence "Chance for balance". Stigs mission er at bidrage til, at børn og voksne i løbet af en dag oplever deres egen indre ro og afslapning - en timeout, hvor man restituerer. Stig Seberg holder desuden afslappende foredrag om at have sjælen med i det, man foretager sig. Har senest medvirket med meditationer på App'en "Eksamensangst"(dec. 2013), udgivet af Studenterrådgivningen.