Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
06/06-13   -   Pressemeddelelse

Dansk-Tysk Handelskammer i nyt samarbejde om rekruttering

Nyt samarbejde hjælper danske eksportører, når de rekrutterer medarbejdere i Tyskland

Exact Recruitment og Dansk-Tysk Handelskammer har indgået et samarbejde om rekruttering af personale på det tyske marked for danske virksomheder. Samarbejdet sikrer, at danske virksomheder får den rette rådgivning i rekruttering af personale i Tyskland.

Rekruttering og ansættelse af personale i Tyskland kræver kendskab til tysk kultur, ledelsesstil og arbejdsmarked.

"Selvom vi er nabolande, kan de sproglige og kulturelle forskelle i den danske og tyske virksomhedskultur udfordre. Vi oplever, at danske virksomheder først sent i processen bliver opmærksomme på de sproglige og kulturelle forskelligheder - og så har virksomheden måske allerede ansat en medarbejder. Og det koster virksomhederne dyrt at ansætte den forkerte, især når du søger ledere og andre nøglemedarbejdere. Derfor er det vigtigt, at virksomhederne er klar over, hvad der er kutyme på det tyske marked, og hvilke kvalifikationer det tyske marked kræver af en medarbejder ", fortæller Henrik Gårde Michelsen, direktør i headhunterfirmaet Exact Recruitment i Danmark.

Han fortsætter: "Vi kan rådgive virksomheden lige netop der, hvor behovet er størst. Vores partnere har en bred erfaring fra både Danmark og Tyskland og har et indgående kendskab til begge kulturer. Vi ser frem til samarbejdet med Dansk-Tysk Handelskammer, der har et stort netværk i Danmark og Tyskland".
"Samarbejdet med Exact Recruitment kommer danske eksportører til gode, da de kan profitere af den mangeårige erfaring, som headhunterne har indsamlet. Det har været vigtigt at finde en partner, der er rodfæstet i begge lande og har et indgående kendskab til rekrutteringsprocesserne i både Danmark og Tyskland", udtaler Reiner Perau, adm. direktør i Dansk-Tysk Handelskammer.

For yderligere information, kontakt venligst
Torben Aaskoven, senior partner, Exact Recruitment, tlf. 45 89 15 60, mob. 26 23 15 60
Reiner Perau, adm. direktør, Dansk-Tysk Handelskammer, mobil. 30 70 79 96

Om Exact Recruitment: Specialist i headhunting af direktører og andre nøglemedarbejdere i både Danmark og Tyskland. Virksomheden består af 20 partnere , der har en bred erhvervs- og ledelseserfaring fra det danske og tyske marked.


Relevant information

http://exactrecruitment.dk


Pressekontakt


Firma

Exact Recruitment
Topasvej 22
8541 Skødstrup, Danmark

  21471797
  21471797

http://exactrecruitment.dk

Modtag nyheder fra Exact Recruitment på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater