Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
21/10-10   -   Pressemeddelelse

Danske Spilledage d. 30. og 31. oktober

For første gang nogensinde afholder Guldbrikken og Experimentarium i fællesskab en brætspilsfestival. Det er sidste weekend i oktober, 30. og 31. oktober, fra kl. 11 til 17 begge dage. Kom og spil med. Måske vinder du dit nyfundne yndlingsspil i vores utallige konkurrencer.

Vi elsker brætspil

Vi er selv fuldstændig tossede med at spille brætspil. Og med en brætspilsfestival som Danske Spilledage, får I en sjælden mulighed for at prøve spillene, før I kaster jer ud i at købe det. For surt er det at forære sig selv eller én i familien et spil i julegave, som ingen i virkeligheden kan lide at spille, når først boksen er åbnet, spillereglerne læst og det første spil er spillet.

Vi hader spilleregler

Hvem kan i det hele taget lide at læse spilleregler? Det er også derfor, at vi har inviteret spiludbyderne og i nogle tilfælde spiludvikleren selv med til Danske Spilledage. De er gamemasters og vil lynhurtigt sætte jer ind i spillets regler. Spil og få en god forsmag på årets bedste tilbud på spil til alle aldre.

Vi elsker konkurrencer

Det slutter ikke her. Festivalen, Danske Spilledage, her fået en bunke spil , som vi vil udlodde blandt festivalens gæster. Experimentariums butik sælger brætspil med særlig festivalsrabat. Så kom og prøv en række spil. Find en favorit. Køb den i butikken eller sats på, at det bliver dig, der går hjem med den som gevinst.

D. 30.-31. oktober har Experimentarium har åbent: kl 11-17

Og husk: Alt er gratis når entréen er betalt.

Pressekontakt


Firma

Experimentarium
Trangravsvej 10-12
1436 København K, Danmark

  41 25 91 17

http://www.experimentarium.dk

Modtag nyheder fra Experimentarium på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire