Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
11/10-10   -   Pressemeddelelse

Efterårsferie med masser af nyheder

Rystelserne er så småt ved at lægge sig efter et voldsomt jordskælv. Nu drejer det sig om at finde og hjælpe de tilskadekomne. Kan din familie handle hurtigt som redningshold, når katastrofen rammer?

Der er sæbebobler og hjerte-lungedissektioner. Der er batteriforsøg i Energibaren og klimashow med meterhøje skyer. Der er Kemi i køkkenhøjde og masser af shows på store scene. Der er 'Redningshold for hele familien' og særudstillingen SANSER. Der er kort sagt efterårsferie på Experimentarium.

Experimentarium byder velkommen til efterårsferie med et tætpakket program og to helt nye aktiviteter for hele familien.

Redningshold for hele familien - en unik familieoplevelse
'Redningshold for en dag' har i flere år været et tilløbsstykke for skoleelever fra hele landet. Derfor vælger Experimentarium nu at åbne 'Redningshold for en dag' for familier, så alle nu helt gratis kan prøve den nervepirrende og lærerige aktivitet. En stor lastbilanhænger er ombygget til katastrofeområde, og jeres evne til at handle, når det virkeligt gælder, bliver sat på prøve. Forløbet ledes af Experimentariums instruktører og indsatsleder, så selvom det er meget realistisk, er det samtidigt sikkert og sjovt.

Hvem kan deltage: ALLE mellem 8 og 98"¨ (og det er helt gratis)

Alle weekender fra 9. oktober - 21. november samt ALLE DAGE I EFTERÅRSFERIEN

Leg med superhelte-sanser på Experimentarium
Ny udstilling "Sanser - dine, mine og dyrenes" Experimentarium er klar med ny udstilling om mennesker og dyrs sanser. Gå på opdagelse i sansernes fascinerende univers og oplev på egen krop ved hjælp af tekniske hjælpemidler, hvordan en bi finder nektar, en slange finder føde eller hvordan en guldfisk finder vej. Udstillingen tæller mere end 35 aktiviteter fordelt på 8 områder indenfor syns,- høre,- lugte-, smags-, og følesanserne.

Det er svært at forestille sig et liv uden sanser. Sanser påvirker os mere end noget andet. Og hvilket menneske har på et tidspunkt ikke ønsket sig at have superhelte-sanser som tegneseriehelte eller visse dyr? Selvom man ikke kan få superhelte-sanser på Experimentariums nye udstilling, så kan man gå på opdagelse i sansernes fascinerende univers og få et indblik i dyrenes supersanser, som har inspireret til mange tegneseriehelte.

For børn og voksne fra 3 år

Experimentarium har åbent: man., ons., tors., fre.: 9.30- 17, tirsdag 9.30- 21.00 og lør./søn.: 11-17 Og husk: Alt er gratis når entreen er betalt.

Pressekontakt


Firma

Experimentarium
Trangravsvej 10-12
1436 København K, Danmark

  41 25 91 17

http://www.experimentarium.dk

Modtag nyheder fra Experimentarium på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire