Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
15/03-10   -   Pressemeddelelse

Hjernefestival på Experimentarium

Uge 11 er den internationale hjerneuge. Det fejrer vi på Experimentarium med 4 dages HJERNEFESTIVAL, hvor kroppens vigtigste organ er i fokus på alle tænkelige måder.

Hjernen er i udgangspunktet doven og rene rutiner giver den ikke mange udfordringer. Derfor skal den ruskes tit og prøve noget nyt: Hjernen har godt af at lære en ny sang. Faktisk elsker hjernen musik. Også bevægelse er godt for hjernen, så hvorfor ikke lære den et par nye dansetrin? Hjernen kan også nyde godt af udfordringer, og de kan være helt enkle, såsom at blive kastet ud i at køre en ny rute på vej til på arbejde eller i skole.

På hjernefestivalen på Experimentarium fra 18.-21. marts leger vi med det hele: Alt fra hypnose, trylleri og hjerneforskning vil være at finde på programmet.

Man kan kigge helt ind i hjernen, når der er hjernedissektioner i hjernebaren og høre, hvad det er for mekanismer, som bliver syge, når man rammes af depression. Der er underholdende hjerneforedrag med Peter Lund Madsen. Oplev tryllekunstneren Sonny Cagara snyde hjernen med trylleri lige for øjnene af dig. Mød en af Experimentariums spastikere, som er vant til at træne hjernen - hele tiden. Oven på alt det, er der mulighed for at smage på hjernemad - og det er langtfra bare fisk!

Efter et besøg på festivalen kan man tage en træningstur i udstillingen HJERNEN, hvor 45 aktiviteter giver hjernen en rusketur og får de små grå op i gear.

Pressekontakt


Firma

Experimentarium
Trangravsvej 10-12
1436 København K, Danmark

  41 25 91 17

http://www.experimentarium.dk

Modtag nyheder fra Experimentarium på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater