Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
20/01-09   -   Pressemeddelelse

Et energiboost, der gør dig helt elektrisk

Vinterferien uge 7 og 8 er som sædvanlig fuld af energi - i år mere end nogensinde. Hvornår har du sidst prøvet at lave et citronbatteri eller bygge din egen elmotor ...?

I vores nye udstilling ENERGI - sol, strøm og spænding er der masser af udfordringer og aktiviteter. Du kan eksperimentere med alt fra sol, vind, vand, vejr, nutid og fremtid til klima og nye energiteknologier. Prøv fx at sende brintraketten til vejrs, og vej CO2dåserne i 'butikken': Står der oksekød eller kylling på menuen, hvis du vil være med til at nedbringe CO2-udledningen? Et væld af nye, spændende aktiviteter.

Og så er der ENERGI-forsøgsbaren - et besøg værd i sig selv ...

Forsøgsbaren - ren gør-det-selv-energi
Vil du fx lave batterier, bygge vindmøller eller brændselsceller, er det i forsøgsbaren det foregår. Du kan lege og lære en hel masse: Med fire halve citroner, en papirclips og et par andre småting kan du faktisk få en lampe til at lyse. Du kan også bygge små brintbiler, elmotorer og meget mere.

Forsøgsbaren er åben hver dag i uge 7 og 8 med energiudfordringer for hele familien.

SPION - go undercover
'Danmarks første træningscenter for spioner' uddanner dagligt nye kandidater, men vi kan sagtens bruge flere ...

I SPION er det DIG, der spiller hovedrollen. Du kan teste dine spionevner og tage på missioner for Det Hemmelige Politi. Du kan pille, røre, styre, kravle og klatre i de mange nye overvågnings- og spionopstillinger, mens du sniger dig rundt i det hemmelige og kryptiske univers.

Kvæsterød Køreskole - sidste chance
Kvæsterød Køreskole er trafikundervisning, som du aldrig har set den før.
En barsk og underholdende oplevelse, som giver dig og familien kriller i maven - og en meget levende fornemmelse for trafikkens enorme kræfter.

OBS: Udstillingen slutter 1. marts 2009.

Byg dit eget internet
Tirsdag den 10. februar fra kl. 11.00 -14.00 afholder Medierådet for Børn og Unge Sikker Internet Dag på Experimentarium: Børn mellem 5 og 11 år kan bygge en "˜fysisk model' af internettet. Men hvilken farve har en "˜virus' egentlig? Og ville en computermus have ører, hvis den var virkelig?
Scenograf og kunstner Stine Worm Sørensen hjælper børnene med at omskabe gamle computerskærme, glimmer og garn til en flot model af nettet, som det ser ud i børnehøjde.

Shows og demonstrationer
Hver dag i vinterferien byder Experimentariums piloter på masser af shows og demonstrationer.

Mad og drikke
Vores Café & Restaurant har i anledning af vinterferien udvidet området med en hyggelig satellitcafé. Men du er naturligvis også velkommen til selv at medbringe mad og drikke.

Og glem så ikke ...
... vores store hovedudstilling med mere end 300 aktiviteter, som altid er et besøg værd.

Vi tør godt garantere, at du ikke kommer til at kede dig ...

Pressekontakt


Firma

Experimentarium
Trangravsvej 10-12
1436 København K, Danmark

  41 25 91 17

http://www.experimentarium.dk

Modtag nyheder fra Experimentarium på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire