Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
04/04-13   -   Pressemeddelelse

Kasi-Jesper skal lære jyderne om iværksætteri

Jesper "Kasi" Nielsen har på få år skabt forretningseventyr, som de fleste iværksættere kun kan drømme om. På Iværk&Vækst 2013 vil det jyske publikum kunne opleve Kasi-Jesper fortælle om opskriften på succes - og håndteringen af fiasko. Samtidig vil bogen "Sådan blev jeg KASI Jesper" blive uddelt som boggave sammen med to andre bøger, der hjælper iværksættere på vej.

På blot seks år gjorde Jesper Nielsen Pandora til en milliard-forretning, mens det tog ham langt kortere tid at føre AG København op blandt verdens bedste håndboldhold. Hvordan dette kunne lade sig gøre - og hvorfor nogle af projekterne endte i fiasko - vil den københavnske super-iværksætter fortælle om, når han træder på scenen som hovedtaler ved Iværk&Vækst 2013, der finder sted i Aarhus torsdag den 18. april.

"Jeg kommer til Aarhus for at give de jyske iværksættere inspiration til at tænke globalt og tro på et internationalt eventyr. I mit foredrag vil jeg bl.a. løfte lidt af sløret for et nyt projekt, som jeg er i fuld gang med at rulle ud. De første par år kommer til at minde meget om Pandora-forløbet. I det hele taget glæder jeg mig til at besøge den landsdel, som har fostret nogle af de virksomheder, som jeg beundrer mest, f.eks. Bestseller, Jysk og Lego," siger Jesper Nielsen.

Alle har en mening om Kasi-Jesper
På messen, der melder stort set udsolgt for udstillere, vil de besøgende bl.a. kunne få sparring på deres forretningskoncepter, finde nye samarbejdspartnere og få inspiration fra rollemodeller, der som Kasi-Jesper har værdifuld viden om dansk erhvervsliv og kunsten at skabe fremtidens vækstvirksomheder.

Messearrangør Eva Vedel fra Expo Viva er glad for, at Jesper Nielsen har sagt ja til at berige de jyske iværksættere med tips og tricks fra sin succesfulde erhvervskarriere.

"Alle har jo en mening om Jesper Nielsen. Han har både skabt enestående forretningssucceser og fået adskillige øretæver for dem. Det gør ham interessant i sig selv, men samtidig er Kasi-Jesper en farverig person med stor passion for iværksætteri. Det kan man få en fornemmelse af ved at læse hans bog, som vil blive uddelt som gave i forbindelse med foredraget," fortæller Eva Vedel.

I anledning af premieren på Iværk&Vækst Aarhus vil der på messen blive uddelt boggaver for i alt 1,2 mio. kr. Foruden Jesper Nielsens bog vil "Grandma's Secret Recipe" af Toke Kruse og "20:20" af KaosPiloterne kunne erhverves kvit og frit. KaosPiloternes bog er fyldt med mod, kreativitet og socialt iværksætteri, mens Toke Kruse afslører hemmeligheden bag den gode idé. For alle tre bøger gælder det, at der kun er et begrænset antal eksemplarer, som uddeles efter først til mølle-princippet.

For yderligere information kontakt:
Direktør, Eva Vedel, Expo Viva, mobil 21 20 75 85,
Presseansvarlig, Anders Elleby, Kasters, mobil 22 92 92 90

Iværk&Vækst Aarhus finder sted i Centralværkstedet torsdag 18. april fra klokken 9 til 17. Billetter bookes på www.ivaerk.dk, og du kan følge med i seneste nyt på www.facebook.com/ivaerk. Messen arrangeres i samarbejde med Business Region Aarhus, Bluegarden, Erhvervsstyrelsen og Jyllands-Posten.

Relevant information

http://www.ivaerk.dk


Pressekontakt


Firma

Expo Viva ApS
Birkevang 10
3500 Værløse, Danmark

  +45 21 20 75 85
  +45 21 20 75 85

http://www.expoviva.dk

Modtag nyheder fra Expo Viva ApS på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire