05/11-15
-
Pressemeddelelse
Kæmpe succes for dansk designet grydelåg på kickstarter
Et nyt dansk innovativt grydelåg hitter i disse dage på Crowdfunding platformen Kickstarter. På bare 40 dage er det lykkedes folkene bag projektet at få forhåndsordrer på næsten 1 million kroner - men historien slutter ikke her.
"Vi havde drømt om at nå 250.000 kroner, men det her overgår naturligvis vores vildeste forventninger,"- siger medudvikler Lars Forsberg fra Fabrikators som fortsætter "Og det er ikke kun brugerne på Kickstarter der rykker på sig - en del af vores faste kunder har også sikret sig deres del af den første produktion."
Nye former for handel skyder op hele tiden, men en ting synes at være kommet for at blive, nemlig "Crowdfunding". Crowdfunding er en platform på nettet, hvor nye ideer præsenteres inden de sættes i produktion, således brugere verden over kan forhåndsbestille og via deres betaling hjælpe med at få nye produkter igang og produceret. Hvor de forskellige udbydere før i tiden fortrinsvis husede ivrige "first-movers" på udkig efter den nyeste teknologi, er brugergruppen og antallet af projekter de seneste år nærmest eksploderet i art og antal. Flere og flere bruger nu crowdfunding-sites som deciderede shopping-sites som fx Amazon og tjekker dagligt de nyeste projekter og tilbud. Ligesom de gerne tilmelder sig de kundeklubber, der opstår i slipstrømmen af mastodontportaler som Indiegogo og Kickstarter. Således er handelseformen blevet en vigtigere og vigtigere del af produktlanceringerne for små firmaer og iværksættere, idet de forskellige communities smelter sammen med den større og større anvendelse af sociale medier i markedsføringen.
"En af de helt store grunde til at det er gået over alt forventning, er den dygtighed vores amerikanske partnere udviser i anvendelsen og mulighederne i Facebook, Pinterest, Twitter m.m. Uden dem var vi aldrig nået så bredt ud som vi er - slutter Martin Sonne, der både har designet kampagnen og grydelåget."
Onelid rammer handlen herhjemme i 2016, men allerede nu kan man forudbestille på www.fabrikators.com
Pressekontakt
Lars Forsberg
+45 32 11 56 78