Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
16/01-17   -   Pressemeddelelse

Velsmagende, veganske opskrifter er plantet I en ny kogebog, som er til alle med et ønske om at spise mere grønt og sundt

Veganske kogebøger kan hurtigt blive intimiderende for de uindviede, og de lægger ofte op til et komplet livsstilsskift. Den nye kogebog Plantemad er dog en undtagelse. Da blogger og kogebogsforfatter Mia Gardum begyndte på en plantebaseret kost - grøntsager, linser, bønner, frugt, nødder, korn og frø - oplevede hun en større livsglæde og energi end før. Det vil hun gerne hjælpe andre med at opnå,

Vi skal spise mindre kød. Der går næsten ikke en dag, hvor vi ikke hører disse ord. Det er godt for miljøet, det er etisk korrekt og det er mindre ressourcekrævende, men er det godt for dig? For Mia Gardum, forfatter til Plantemad, var det en personlig udfordring, som endte med at gøre så stor en forskel, at den plantebaserede kost ikke kunne undværes: "Jeg fik det fantastisk! Mit energiniveau var tårnhøjt, min fordøjelse upåklagelig og mit immunforsvar stærkere end nogensinde," fortæller Mia Gardum, som også oplevede en psykisk ro og indre velvære, som er svær at beskrive for dem, der ikke har prøvet det.

Mia Gardum tror dog ikke på kostbegreber, og hun er ked af, at de fylder så meget. "Grundlæggende tror jeg, at vi skal passe på med at beskrive os selv ud fra kostretninger ved eksempelvis at sige, at man kun spiser vegansk, vegetarisk eller palæo. Vi kan ende med at begrænse os selv, hvis vi lever inden for disse bestemte kostretninger," mener Mia Gardum. Hun spiser plantebaseret kost 99 % af tiden, men hun kan sagtens 'jazze' kosten op med fisk, ost og andet, hvis hun har lyst. Og lysten er vigtig. "Det er et aktivt valg, man skal træffe hver dag. Hvis jeg en dag får lyst til en hjemmebagt bolle med smør, er det helt i orden, for jeg har ikke på forhånd truffet et valg, som fordømmer mine handlinger," siger Mia Gardum.

Plantemad indeholder opskrifter som spicy mexicansk suppe på sorte bønner, ovnbagt aubergine på bund af linser og veganske desserter såsom brownie på sorte bønner. Der findes en årsopdelt ingrediensliste med grøntsager i sæson, som gør, at læseren kan finde hurtig inspiration til indkøbssedlen. Mia Gardum deler også ud af sine erfaringer med at spise plantebaseret kost. Alt det hun ville ønske, hun havde vidst, da hun begyndte at spise plantemad. I bogen står der f.eks.:

· "Du skal ofte vænne dig til at spise større kvantiteter, når du begynder på en plantebaseret kost. De mange grøntsager har et større vandindhold end animalske produkter, hvorfor der skal mere af dem til for at dække dit kalorieindtag."

· "Sørg for at have køkkenskabene fyldt med gode tørvarer - så har du altid noget at falde tilbage på, hvis du glemmer at få handlet ind en dag. Så er risikoen for at ende med at bestille mad udefra langt mindre."

· "Du behøver ikke gå ud og købe alle mulige og umulige specialprodukter i helsekosten. Du kan sagtens lave god plantebaseret mad fra råvarer, som du kan få i normale supermarkeder."

Plantemad er velsmagende, vegansk hverdagsmad. Kogebogen forsøger ikke at være belærende eller opfordre dig til at skifte livsstil, den præsenterer en masse opskrifter på lækker plantemad og inspirerer læsere, som gerne vil spise mere grønt - både veganere som mangler inspiration, men også alle andre. Plantemad udkommer d. 16/1 2017


Relevant information

Hjemmeside
http://fadlforlag.dk/produkt/plantemad/


Billeder


Pressekontakt

Lasse Møller Jakobsen
Marketingkoordinator
  +45 35 35 62 87

Firma

FADLs Forlag A/S
Amagertorv 29B, 3. sal
1160 København K, Danmark

  35 35 62 87

http://fadlforlag.dk/

Modtag nyheder fra FADLs Forlag A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater