Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
31/03-17   -   Pressemeddelelse

Det moderne dessertkøkken byder på mindre sukker og mere smag

Søde sager er forkælelse. Vi ved godt, det ikke er sundt for vores krop at byde den på store mængder sukker og mel, men hvor er det svært, når de små, søde og fristende øjeblikke trænger sig på. Heldigvis, mener kogebogsforfatter Emma Martiny, er der en mellemvej. Et moderne dessertkøkken, hvor det sagtens kan lade sig gøre at forkæle sanserne og den søde tand uden at glemme den sunde fornuft.

Sorte bønner er en perfekt og overset ingrediens til at lave fyldige, dybe og mørke romkugler, quinoa giver en dejlig sprødhed og en nøddeagtig smag til f.eks. en sommerlig rabarberlagkage og polenta giver en fantastisk krumme, der vil gøre en ægte mazarinkage stolt. Det er blot et par af de ingredienser, som forfatter Emma Martiny præsenterer i det søde køkken, som hendes nyeste bog 'Fabelagtige fristelser -100 søde opskrifter med mindre sukker og mere smag' handler om. Emma giver sit take på et moderne dessertkøkken, hvor hun ikke er bange for at stikke lidt til traditionerne og bruge utraditionelle ingredienser, som ikke alle vil forbinde med desserter og sødt bagværk.

DE FRISTENDE ØJEBLIKKE
Emma Martiny er efterhånden blevet en etableret madskribent og kogebogsforfatter, Hendes kogebogsudgivelser tæller 'Skønne salater og vidunderligt tilbehør' samt 'Herlig og ærlig mad'. 'Fabelagtige fristelser' er en hyldest til livets søde og fristende øjeblikke. "Glæden ved at have en snack gemt i tasken, når arbejdsdagen trækker ud. Tidspunktet, hvor du med stolthed kan byde dine gæster på en hjemmelavet kage. Langsomme weekendmorgener, hvor der er tid til at dække et fornemt bord og smide lidt lækkert i ovnen. Det er forkælelse," siger hun. Forkælelsen er til de specielle stunder, og det er her, at opskrifterne i denne bog er helt perfekte.

UTRADITIONELLE INGREDIENSER STIKKER TIL TRADITIONERNE
Der opstår en ironi, når det vi forkæler os selv med, ikke gør os godt. Men en sundere eller mere fornuftig mellemvej eksisterer, fordi vi efterhånden ikke er bange for at gå imod traditionerne, og vi har opbygget en stor viden om mange ingredienser, som kan bruges på utallige måder. Alternative og sundere råvarer
kan erstatte usunde ingredienser og derfor er det faktisk muligt, at søde sager og desserter kan indeholde mindre sukker og mere smag. Et par af de ingredienser, som Emma Martiny bruger i bogen er bl.a.:

- Polenta: giver en skøn krumme, en smuk solgul farve og en karakterfuld smag.

- Bælgfrugter: kan erstatte mel i bagværk, hvis det blendes fint. De giver en god konsistens og indeholder mange fibre og proteiner. Prøv evt. en drømmekage lavet med butterbeans.

- Quinoa: giver en nøddeagtig smag til bagværk og skaber også en lækker knasende tekstur. Quinoa kan være rigtig godt i kager, men også i frugtsalater, der skal piftes op.

- Grøntsager: vi kender til rødbeder og gulerødder i bagværk, men både squash, pastinak, jordskokker, avokado og græskar kan anvendes flittigt i desserter. I Fabelagtige fristelser er der bruger bl.a. en pærekage med pastinak, hvilket giver et lækkert twist til pærekagen, som vi kender den.


Emma Martiny bruger disse ingredienser til at pifte de traditionelle opskrifter op, men hun skaber også nye desserter, som f.eks. isvaffeltacos, matcha skumfiduser eller sorte-chokoladeris. I indledningen af bogen giver Emma Martiny sit bud på et basislager og en oversigt over ingredienser, der egner sig godt til det moderne dessertkøkken. Så læseren er klædt godt på. Bogen udkommer i dag.


Relevant information

Hjemmeside
http://fadlforlag.dk/produkt/fabelagtige-fristelser/


Billeder


Pressekontakt

Lasse Møller Jakobsen
Marketingkoordinator
  +45 35 35 62 87

Firma

FADLs Forlag A/S
Amagertorv 29B, 3. sal
1160 København K, Danmark

  35 35 62 87

http://fadlforlag.dk/

Modtag nyheder fra FADLs Forlag A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater