Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
14/08-17   -   Pressemeddelelse

Lad dig friste af sydfrankrigs unikke & rustikke køkken I ny kogebog

Du kan ikke andet end at blive fristet af det sydfranske køkken. En gåtur gennem en gammel by i Provence tager dig forbi pastis-drikkende cafégæster, cigarrygende petanquespillere og ikke mindst velduftende restaurantkøkkener. Forfatter Emilie Horn Andersen har samlet de mest indbydende retter fra området i kogebogen "100 sydfranske fristelser".

I byen Tourrettes sur Loup, også kendt som "Violernes By", har forfatteren til "100 sydfranske fristelser" Emilie Horn Andersen tilbragt de fleste somre med at nærstudere det provencalske køkken. Et køkken influeret af Nordafrika, Italien og de øvrige franske regioner. Det giver et væld af smagsnuancer i hver eneste ret. Klassikere som pizza, risotto og coucous er tyvstjålet fra andre køkkener, men de serveres i store mængder på torvet i Tourrettes sur Loup. I kogebogen "100 sydfranske fristelser" er der opskrifter på lokale egnsretter som dorader med grov persillepesto, flødestuvede sølvbedeblade med krydderurter og revet appelsinskal samt grillet kanin med svampesauce. Der er også retter, der er kommet til området udefra, som pizza med rucola, avocado og frisk parmaskinke eller linguini med broccoli, chili og hvidløg.


DET RUSTIKKE KØKKEN
Det klassiske franske køkken placerer en stor dyd i at anrette maden, men i Provence er maden rustik, let at anrette, og det skal gerne se så hjemmelavet ud som muligt. Det gør det nemmere for dig derhjemme at få maden til at være autentisk. Der er et stort fokus på friske råvarer i det provencalske køkken, og de lokale handler på markedet og ikke i supermarkedet. Kogebogen har forsøgt at tilpasse opskrifterne, så de sagtens vil kunne laves herhjemme, hvis bare man ikke går på kompromis med kvaliteten af ingredienserne. De enkle retter kræver gode råvarer, og udgangspunktet for det sydfranske køkken er jagten på sprøde grøntsager, søde frugter og friske kødudskæringer.

"I det sydfranske køkken betyder det meget, at råvarerne er gode og smagfulde, da det sjældent er salt og peber og diverse tilsætningsstoffer, der giver retterne smag, men derimod de enkelte ingredienser. Så inden du går i gang med madlavningen: Find nogle gode råvarer, udvælg nøje hvor du køber dem, og vurdér deres kvalitet," rådgiver Emilie Horn Andersen. Det er vigtigt i det sydfranske køkken, at være tro mod det årstidsbestemte udbud. Den bedste middag indeholder de, for årstiden, bedste frugter, grøntsager, krydderurter, kød og fisk.

ALLE KAN VÆRE MED
Opskrifterne i "100 sydfranske fristelser" kræver ikke særlige køkkenredskaber eller flere timers simren over blusset. Det kræver blot gåpåmod, et par friske krydderurter og solmodne tomater at finde ind til den provencalske stemning. I bogen får du eksempler på den sydfranske hverdagsmad, men der er også opskrifter til de mere specielle anledninger.

"100 sydfranske fristelser" er Emilie Horn Andersens første kogebog, og hun tilbragt lang tid i Tourrettes sur Loup, hvor hun har lært alt om det regionale køkken. Hun har også adopteret det franske mantra: "Spis ikke for at leve, lev for at spise", hvilket også gennemsyrer denne kogebog, der hylder den sydfranske mad og kulinariske glæde. Kogebogen udkommer i dag.

BON APPÉTIT!


Relevant information

Hjemmeside
https://fadlforlag.dk/produkt/100-sydfranske-fristelser/


Billeder


Pressekontakt

Lasse Møller Jakobsen
Marketingkoordinator
  +45 35 35 62 87

Firma

FADLs Forlag A/S
Amagertorv 29B, 3. sal
1160 København K, Danmark

  35 35 62 87

http://fadlforlag.dk/

Modtag nyheder fra FADLs Forlag A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater