Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
03/10-17   -   Pressemeddelelse

Ny kogebog om hverdagsmad fra de afrikanske køkkener

Mama Afrika. Et kærligt navn til det vældige kontinent, som gemmer på fantastiske folkekøkkener, der alle laver mad på varme og kærlighed. Mange af os kender ikke maafe, injera eller fufu, men det vil en ny kogebog ændre på. Mama Afrika er skrevet af Mikkel Maarbjerg og Nikolaj Kirk, og kogebogen giver ny indsigt i Afrikas mangfoldige madkulturer.

”Slangeskindstrommer lyder i natten. Mørke fingre slår med lette ryk på skindet, som er spændt ud over fine stykker af udhulet ædeltræ og fastgjort med læderremme. Store kroppe med hulepindsvinssmykker og små jernklokker om ankler og håndled danser til
trommernes rytmer i lyset fra bålet. Majs, hirse, sorghum og andet korn og frø stødes i morteren, staven løftes op og ned, og de forarbejdes til en grov masse. Mellem sten knuses denne masse til helt fint mel og bruges til retter som fufu, ugarli, inzima, omahango og pap. Kvindernes rytme med træskeen og melet i det kogende vand er Afrikas virkelige melodi, og alle ved, hvad denne rytme betyder: Nu er der mad.”

HVERDAGSMAD FRA DE AFRIKANSKE KØKKENER
Mama Afrika er den første store bog om hverdagsmad fra de store afrikanske folkekøkkener. Det er en mastodont af en kogebog, som giver en ny gastronomisk indsigt i de fascinerende afrikanske køkkener. Nikolaj Kirk og Mikkel Maarbjerg har gennem mange år rejst efter smage, dufte og råvarer, og fundet og dyrket kærligheden til Afrikas hverdagsmad. ”Denne bogs idé er at formidle Afrikas hverdagsmad – simple retter lavet på simple råvarer” siger de to forfattere. ”Vi har forsøgt at lave mange hverdagsretter så tro mod originalen som muligt, samtidig med at vi har taget hensyn til, at ingredienserne skal kunne fås i Danmark.” Bogen tager afsæt i hverdagsmad og derfor er maden ofte lavet på oksekød, får, ged, kylling samt skaldyr. ”Mange tror, at det, man spiser i Afrika, er flyvemurer, orme og larver – og de er såmænd også på menuen – men de er delikatesser og sæsonråvarer, ligesom vi herhjemme har fjordrejer, asparges eller vilde bær, som ikke spises i hverdagen. Det samme gælder for antilope, gazelle eller andet ’bush’ meat.” udtaler forfatterne. Mama Afrika er ikke en ”Mit Afrika” kogebog, hvor antilope, struds og zebra anrettes på fineste kokkemaner. Nej, det er hverdagsmad fra de store afrikanske køkkener.

INJERA, FUFU & MAAFE
Opskrifterne i bogen er opdelt i landende: Etiopien, Egypten, Sydafrika, Tanzania, Uganda, Ghana, Marokko og Senegal. Der vil være enkelte retter, som er genkendelige, men rigtig mange af bogens opskrifter vil være helt nye bekendtskaber for mange. Injera bør alle kende. En fermenteret, syrlig pandekage, som stammer fra Etiopien, og som ikke bare er mad, men et redskab til at spise med. Her spises med fingrene, ikke af nød, ikke af gastronomisk misforståelse, men fordi de elsker det.

Fufu er en vestafrikansk grød, som smager fantastisk og serveres med suppe, stuvning, kød eller grøntsager. En hverdagsret og nationalret i Ghana, som ofte laves af cocoyams, kassava eller madbananer. Maafe er en stuvning med jordnødder og den findes overalt i Vestafrika. I Senegal laves retten med alt slags kød, men favoritten er gedekød. ”Vi håber med bogen, at du som læser kan blive så fortrolig med det afrikanske køkken, at du smækker en maafe sammen og serverer den for din familie en helt almindelig onsdag aften, som var det en helstegt kylling med kartofler,” udtaler Nikolaj Kirk og Mikkel Maarbjerg.

Målet med Mama Afrika er ikke at skrive endnu en safari-kogebog, men derimod at sætte de autentiske og afrikanske hverdagsretter på spisebordet herhjemme. Bogen udkom d. 29/9

Relevant information

Hjemmeside
https://fadlforlag.dk/produkt/mama-afrika/

Uddrag fra bogen
https://fadlforlag.dk/2017/08/29/mama-afrika-bog-hverdagsmaden-afrikanske-koekkener/


Billeder


Pressekontakt

Lasse Møller Jakobsen
Marketingkoordinator
  +45 35 35 62 87

Firma

FADLs Forlag A/S
Amagertorv 29B, 3. sal
1160 København K, Danmark

  35 35 62 87

http://fadlforlag.dk/

Modtag nyheder fra FADLs Forlag A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater