Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
17/11-17   -   Pressemeddelelse

Ny grundkogebog om kød

Det er ren fryd at sætte tænderne i et saftigt, smagfuldt og mørt stykke kød, tilberedt til perfektion. Vi ved, at kød kan veje tungt i CO2-regnskabet, men mange er ikke klar til at undvære kød helt. ”KØD” er titlen på en ny, stor grundkogebog, der indeholder opskrifter, som viser, hvor velsmagende og lækkert kød kan være.

"Hvorfor er der ingen, der laver en ordentlig kogebog om kød?" Spørgsmålet kom fra en taxachauffør, der meget passende transporterede Helle Brønnum Carlsen, madskribent, madanmelder og lektor i madkundskab, fra en kogebogsfotografering med grøntsager. Og det var et rigtig godt spørgsmål. To uger senere fik Helle Brønnum Carlsen et opkald fra Jens Slagter, ejer af Slagteren på Kultorvet, som spurgte, om hun ville være med til at lave en grundbog om kød. En bog der fortæller, hvor kødet kommer fra, og hvordan det skal tilberedes bedst muligt. De to blev enige om et samarbejde, og dermed blev ”KØD” til.

DEN ULTIMATIVE BOG OM KØD
”KØD” er en uundværlig bog til madentusiasten, som vil lære alt om kød. Læseren får viden om udstyr, god hygiejne, tilberedningsmetoder og utraditionelle udskæringer. Forfatterne kommer med gode råd til, hvordan det bedste og mest smagfulde kød udvælges, og der er råd i bogen, som sikrer, at det kød man vælger stammer fra dyr, der har haft et godt liv. Kogebogen er selvfølgelig fyld af opskrifter på kvalitetskød fra svin, okse, kalv, lam og fjerkræ. Alt fra klassiske retter som flæskesteg og kalvetournedos til usædvanlige og ”hemmelige udskæringer” som pluma og secreto. Kødopskrifter er utroligt enkle, men samtidig krævende, for du skal være præcis med varmetilførsel og stegetid. Du skal også krydre grundigt, og du skal komplementere dit kød med lækkert og enkelt grøntsagstilbehør, som der er opskrifter på i bogen. Alt det gør kødet til en oplevelse at spise.

BRUG HELE DYRET
Når kød skal på menuen, skal det være af høj kvalitet, men det også vigtigt, at vi bruger så meget af dyret som muligt. Det mindsker madspild, og det er godt for miljøet. Utraditionelle udskæringer udfordrer også vores evner i køkkenet, og så kan de smage fantastisk, uden at vi er klar over det. I bogen får du blandt andet en opskrift på nyretap (billede til højre), som i lang tid var slagterens hemmelighed, fordi den smager fantastisk, men ingen købte udskæringen. I 2016 blev nyretap dog kåret til ”Årets bøf”, og det viser, at de ”hemmelige udskæringer” sagtens kan bruges meget mere. Inden for slagterfaget har man altid brugt hele dyret, inklusiv indmad og knogler, og i ”KØD” deler Jens Slagter ud af sin erfaring med at udnytte de forskellige dele af dyret, og hvordan de bedst tilberedes. Der er f.eks. opskrifter på svinehjerter i porter, helstegt lammelever, nyretap og ragout af oksehaler.

OM FORFATTERNE
Helle Brønnum Carlsen er madanmelder gennem 30 år og passioneret madudøver både privat og i undervisning af børn og voksne. Lektor i Madkundskab, UCC, lærer på N. Zahles Seminarieskole, forfatter til 17 kogebøger, 5 undervisningsbøger og diverse artikler. Jens Slagter er søn af Valdemar, landslagteren i Fjenneslev, og siden 1989 indehaver af Slagteren ved Kultorvet i København. Jens Slagter er kendt for sin dedikation til kød af allerhøjeste kvalitet og økologiske produktionsmetoder. Har tidligere udgivet bogen ”Det gode kød” om kvalitet og produktion af kød.

Relevant information

Hjemmeside
https://fadlforlag.dk/produkt/koed/


Billeder


Pressekontakt

Lasse Møller Jakobsen
Marketingkoordinator
  +45 35 35 62 87

Firma

FADLs Forlag A/S
Amagertorv 29B, 3. sal
1160 København K, Danmark

  35 35 62 87

http://fadlforlag.dk/

Modtag nyheder fra FADLs Forlag A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater