Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
20/04-18   -   Pressemeddelelse

Fra 0 til 100

Hvad kan man få ud af at portrættere 101 mænd og 101 kvinder mellem 0 til 100 år i ord og billeder? Det besluttede forfatterne Alexandra Balshøj og Maria Refsgaard sig for at finde ud af for over 2 år siden, og det har nu resulteret i bogen ”Fra 0 til 100”. De medvirkende i bogen fortæller om deres liv og drømme, hvilket i sidste ende giver en rørende, livsbekræftende og vedkommende portrætbog.

”Fra 0 til 100” er en portrætsamling med kvinder og mænd i forskellige stadier af deres liv. Den er spækket med livsfortællinger, der både kan være barske, lærende og håbefulde.

"De har været skilt i næsten to år. Det er faktisk sådan lidt spændende, men det var også ret irriterende, fordi jeg godt kunne lide, at de var sammen. Så hver nat tænkte jeg på, at de var sammen, og at de sådan stødte sammen igen og blev kærester. Det ville jeg ønske skete", Liva, 6 år.

Ideen til bogen udsprang under en portvinsaften, hvor de to forfattere diskuterede alder og drømme. ”På et tidspunkt faldt samtalen på oplevelsen af at runde de 30 år, og hvordan vi havde forestillet os, at livet ville se ud og føles, når vi nåede dertil. Den korte version er, at vi, da vi var yngre, havde forestillet os noget andet. Ikke nødvendigvis noget bedre, men noget andet – og at oplevelsen af alder er en underlig størrelse,” siger de to forfattere.

Hvert portræt i bogen består af et billede samt udvalgte citater fra et længere interview. Til sammen udgør det en unik fortælling om personens historie og drømme - et lille, men hjertevarmende indblik i et menneskeliv. Forfatterne opfordrer til, at bogen læses langsomt og nærværende, så der skabes rum til refleksioner og fordybelse. ”I processen har vi oplevet interviewene som spejle, der blev stillet op foran os, og vi har gang på gang oplevet vores egne livssyn sat i perspektiv. Det har medført erkendelser og refleksioner, og vi håber, at bogen vil gøre det samme for læserne,” siger Alexandra og Maria deres bog.

”Fra 0 til 100” har fra start været et kæmpe projekt, hvor der først skulle findes 202 mennesker, der havde lyst til at være en del af projektet. Dernæst kørte forfatterne landet rundt og foretog grundige interviews med tilhørende portrætbilleder af de medvirkende, og på den måde har forfatterne skitseret to køns livsforløb fra 0 til 100 år på tværs af mennesker. Forventningen var, at det ville synliggøre nogle interessante menneskelige mønstre og give nogle nye perspektiver på samtaler om livet og de tilhørende store spørgsmål.

Med bogen ønsker de to forfattere, at sætte samtaler i gang, og de håber at kunne inspirere læsere af enhver slags til at reflektere over deres eget liv og de drømme vi alle sammen har. Bogen udkommer i dag.

"Når man kører fra det nordlige Teheran, er der masser af bjerge. Min drøm var, at jeg skulle nå toppen af ét af bjergene. Jeg var barn, så jeg vidste ikke, hvor langt der var op til toppen, men når jeg filosoferer over mit liv i dag, så kan jeg se, at jeg er nået toppen – for eksempel da jeg mødte Henriette", Rahim, 53 år.

OM FORFATTERNE
Alexandra Balshøj (f. 1985), cand.mag. i Oplevelsesøkonomi, marketingkonsulent i verdens største sædbank, erfaren feminist og iværksættertype. Maria Refsgaard (f. 1987), selvstændig grafisk designer med virksomheden Krims samt autodidakt fotograf og passioneret livsnyder.

Relevant information

Hjemmeside
https://fadlforlag.dk/produkt/fra-0-til-100/


Billeder


Pressekontakt

Lasse Møller Jakobsen
Marketingkoordinator
  +45 35 35 62 87

Firma

FADLs Forlag A/S
Amagertorv 29B, 3. sal
1160 København K, Danmark

  35 35 62 87

http://fadlforlag.dk/

Modtag nyheder fra FADLs Forlag A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater