Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
28/09-18   -   Pressemeddelelse

Sexmyternes sande natur

Sorte mænd er veludrustede; kvinder vil have håndværkersex og unge mennesker knalder på kryds og tværs. Når det kommer til seksualitet, kan det være svært at vide, hvad vi skal tro og ikke tro. To sexologer har derfor sat sig for at udfolde sexmyternes sande natur i den nye bog: 100 myter om sex.

Seksualitet er stadig mystisk og i nogen grad et tabubelagt felt. Mange mennesker holder kortene tæt til kroppen, når det kommer til deres eget sexliv, og derfor florerer myter i ekstra stor stil, når det kommer til sex. Desværre skaber vores forestillinger om hvordan køn, krop og lyst fungerer tit forkerte forventninger og sætter mennesker i bås. Hvad der er sandt og falsk i seksualitetens verden er derfor i fokus, når bogen 100 myter om sex kaster lys over en af menneskelivets mest fordomsbelagte regioner.

Forfatterne Per Holm Knudsen og Sara Skaarup skriver: "Angsten for at stikke ud fra mængden er en velkendt ”folkesygdom”. Selvom det i dagens Danmark er i høj kurs at være noget særligt, er det seksuelle felt som regel en undtagelse. Her vil mange helst undgå at være så anderledes, at det virker uacceptabelt eller opsigtsvækkende for andre. Nøgternt set er normalitet stort set kun af interesse for Danmarks Statistik. For selvom “det normale” beskriver, hvad der er gennemsnitligt eller hyppigst brugt, siger “det normale” intet om, hvad der er bedst eller passer bedst til den enkelte. Reelt er vi derfor bedre tjent med at hylde nuancer og forskelligheder frem for at gå op i, om der er nu er andre, der deler samme træk som os selv.”

I bogen er der også blevet plads til et afsnit om nogle af de forvrøvlede myter, der førhen blev opfattet som sandheden om sex. Ellers er der myter om parforhold, fantasier og kroppen. Og hvem vil ikke gerne vide, om det virkelig kan passe at mænds helse forbedres af at stirre på bryster en time om dagen, hvor ofte andre tænker på sex, og hvilket køn disciplinen gruppesex appellerer mest til? Vi har udvalgt fem myter fra bogen, så du selv kan teste, hvor mange, du tror, er sande eller falske:

1. Det perfekte samleje tager mindst 30 minutter
2. Rødhårede kvinder er vilde i sengen
3. Man kan få orgasme gennem træning
4. Har du lyst til andre er der noget galt med dit forhold
5. I virkeligheden er der ingen, der er biseksuelle
(Se svarene nederst)

OM FORFATTERNE
Sara Skaarup er uddannet journalist fra Roskilde Universitet og har siden uddannet sig til sexolog. De sidste ti år har hun skrevet om køn, krop, kærlighed og personlig udvikling i magasiner og blade. Sara Skaarup leverer i dag tekst til Politiken og har også en fast side i femina.

Per Holm Knudsen står bag flere børnebøger og er specielt kendt for den legendariske børnebog Sådan får man et barn, som udkom på Borgens Forlag. Bogen er oversat til mange sprog og udgivet i mange lande. Han har privat praksis som psykoterapeut og sexolog.


100 MYTER OM SEX Af Sara Skaarup og Per Holm Knudsen
Tegninger: Andreas Erstling
Udgivelsesdato: 28/9 - 2018
Pris: 229,95
Sider: 284

For interview og kommentarer om bogens indhold, kontakt forfatterne direkte: Sara Skaarup, mail@saraskaarup.dk eller ring 25326168 Per Holm Knudsen, iper@psyx.dk eller ring 53632003

For pressefotos, eksemplarer til konkurrencer og yderlige information: Kontakt lasse@fadlsforlag.dk eller ring på 88184915.

Svar på myterne: 1) Falsk 2) Falsk 3) Sandt 4) Falsk 5) Falsk

Billeder


Pressekontakt

Lasse Møller Jakobsen
Marketingkoordinator
  +45 35 35 62 87

Firma

FADLs Forlag A/S
Amagertorv 29B, 3. sal
1160 København K, Danmark

  35 35 62 87

http://fadlforlag.dk/

Modtag nyheder fra FADLs Forlag A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater