Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
26/06-13   -   Pressemeddelelse

Vær mor på din måde - og slip ønsket om at være perfekt

Vis dit barn hvem du er, lev et bevidst familieliv i overensstemmelse med dine værdier - og tro på, at du gør det godt nok! Sådan lyder budskabet i en ny bog, Fantastiske Familie, der udkommer den 4. september.

Bogen er en guide til, hvordan du midt i en presset hverdag med arbejde og umulig logistik slipper din stress og bliver en udgave af dig selv, som du har lyst til at være. Hvor du både bliver bedre til at prioritere dine børn, dig selv og din partner. På den måde kan du skabe et familieliv, som du elsker at stå op til - hver dag. Det handler om at være bevidst om, hvordan du taler med og er sammen med din familie.

"Samtidig med, at vi har en samfundsstruktur, hvor der er virkelig lidt tid til børnene, er vi i dag enormt bevidste om, at vi vil være gode forældre, der sætter grænser på den gode måde, ikke skælder ud og har nok nærvær med vores børn, så de får et godt selvværd", siger bogens forfatter Rikke Dinnetz, der selv er mor til tre børn.

Dog kommer vi ofte til at stille så tårnhøje krav til os selv, at det er umuligt at leve op til. Derfor må vi prøve at tilgive os selv, når vi ikke lever op til glansbilledet, slippe den dårlige samvittighed og fokusere på alt det, der fungerer, og som vi faktisk føler, at vi gør rigtigt. At være en fantastisk familie er nemlig ikke at være en perfekt familie.

"Vi må huske på, at vi ikke skal være perfekte forældre. Hvis du kræver af dig selv, at du skal være den perfekte mor, så gør du faktisk dine børn en bjørnetjeneste. Du er deres rollemodel, så hvis du konstant tvivler på dig selv og ikke synes, at du er god nok, overfører du ubevidst den samme tvivl til dem. Så risikerer du, at de vokser op med den overbevisning, at også de er nødt til at være perfekte for at være okay som mennesker", siger Rikke Dinnetz.

Derfor handler det om at blive bedre til at rumme både dig selv, din partner og dine børn som hele mennesker. Og forstå, at både de og du selv gør det bedste, I kan - med de ressourcer, I nu engang har.

"Selvfølgelig er det vildt vigtigt, at vi som forældre gør os umage hver dag og ikke lader vores stress og frustrationer gå ud over vores børn (og vores partner for den sags skyld). Bare vi husker på, at vi ikke skal være et lyserødt glansbillede. Det er vigtigt at være ægte og vise vores børn, hvem vi er. At vi tør vise, at det er okay at være for eksempel træt eller vred. Og sætte grænser og kommunikere, hvad vi vil og ikke vil være med til."

Om Fantastiske Familie
Hvad enten du har helt små børn eller skolebørn, kan du finde inspiration, hjælp og enkle råd i denne bog. Om alt lige fra hvordan du sætter grænser på en god måde og giver dit barn et godt selvværd til hvordan du håndterer søskendekonflikter, styrker dit parforhold - og ikke mindst slipper dine negative mønstre og bliver en udgave af dig selv, som du har lyst til at være.
Bogens forord er skrevet af coach og bestsellerforfatter Sofia Manning.

Om forfatteren

Rikke Dinnetz (f. 1975) er cand.mag., journalist, kommunikationsrådgiver og foredragsholder. Hun har tidligere skrevet bogen Lykkelig nu - med positiv kommunikation. Rikke er gift og mor til tre børn på 8, 5 og 1 år.

"Fantastiske Familie" udkommer d. 4. september.

Relevant information

http://


Pressekontakt


Firma

FADLs Forlag A/S
Amagertorv 29B, 3. sal
1160 København K, Danmark

  35 35 62 87

http://fadlforlag.dk/

Modtag nyheder fra FADLs Forlag A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater