Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
29/12-14   -   Pressemeddelelse

Skønne, glutenfri livretter i det nye år

FADL's Forlag skyder det nye år i gang med fornyet inspiration til madlavningen. "Nul hvede - glutenfri livretter" er en indbydende kogebog med opskrifter på glutenfri mad. Den henvender sig både til mennesker, som ønsker en sundere livsstil med færre kulhydrater og til glutenallergikere.

"Nul hvede - glutenfri livretter" er skrevet med tanke på, at maden skal være nem at tilberede til hverdag, og på at hele familien skal have lyst til at spise den. Det er nemlig ikke sjovt, hvis man ender med at føle sig ekskluderet fra fællesskabet, fordi man af den ene eller anden årsag spiser glutenfrit. De fleste retter er nemme og hurtige at tilberede. Der er lagt vægt på, at du med lidt planlægning kun skal bruge ca. 30 minutter på at lave en ret, og mange af retterne lader sig fint fryse.

Forfatter Sandra Pugliese deler ud af sine delikate opskrifter på pastaretter, salater, kager og meget mere. Samtidig giver hun bud på, hvordan man tilbereder velkendte spiser som rugbrød, müsli og pandekager helt uden gluten.

I "Nul hvede - glutenfri livretter" motiverer Sandra Pugliese alle madelskere til at finde inspiration og kreativitet til madlavningen uden gluten. Hun er optaget af, at glutenfri mad skal være velsmagende og lækkert - både for ganen og øjet. Af samme grund er alle bogens opskrifter suppleret af flotte billeder.

Billeder


Pressekontakt

Søren Hundahl Bislev
Redaktionsassistent
  +45 35 35 62 87

Firma

FADLs Forlag A/S
Amagertorv 29B, 3. sal
1160 København K, Danmark

  35 35 62 87

http://fadlforlag.dk/

Modtag nyheder fra FADLs Forlag A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater