Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
13/04-15   -   Pressemeddelelse

Nye medicinske titler udkommer i dag!

"EKG-ATLAS" og "Kompendium i mikrobiologi og infektionsmedicin" er på gaden nu!

EKG-ATLAS:
FADL's Forlag er nu klar med 2. udgave af det populære EKG-atlas. Bogen er ændret meget i forhold til den tidligere udgave. Formatet er større, og figurerne er tydeligere. Det er kommet mange nye illustrationer til, og teksten er gennemgribende opdateret, så den svarer til nyeste retningslinjer fra kardiologien. Nyt er også et kapitel om kurativ behandling af takyarytmier.

EKG-atlas er et godt værktøj til at lære tolkning og genkendelse af ekg'er og en bog, som specielt medicinstuderende samt yngre læger under uddannelse i intern medicin og anæstesiologi kan slå op i under deres virke. Derudover kan sygeplejersker i koronarafsnit og på intensivafdelinger have god gavn af bogen, ligesom bioanalytikere, der optager ekg og foretager kontrol af pacemakerpatienter, kan.

Kompendium i mikrobiologi og infektionsmedicin:
Dette kompendium er skrevet af de samme forfattere, som er ansvarlige for lærebogen Klinisk mikrobiologi og infektionsmedicin, 4. udgave, FADL's Forlag 2014.
Kompendiet imødekommer et behov hos de studerende for en komprimeret tekst og mnemotekniske oversigtsskemaer, som kan bruges til at få overblikket over stoffet, fx i forbindelse med eksamensforberedelserne.

Kompendiet er derfor ikke en generel lærebog i mikrobiologi, klinisk mikrobiologi og infektionsmedicin. Her er det i stedet den velillustrerede og pensumdækkende Klinisk mikrobiologi og infektionsmedicin, som dækker behovet.

Billeder


Pressekontakt

Søren Hundahl Bislev
Redaktionsassistent
  +45 35 35 62 87

Firma

FADLs Forlag A/S
Amagertorv 29B, 3. sal
1160 København K, Danmark

  35 35 62 87

http://fadlforlag.dk/

Modtag nyheder fra FADLs Forlag A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater