Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
12/10-15   -   Pressemeddelelse

Retsmediciner finder mulig årsag til store kongers død

Retsmediciner Jørgen Lange har under sin research til bogen Hvad døde de kongelige af? opdaget et bemærkelsesværdigt mønster i sammenhængen mellem en række kongers pludselige død og deres direkte slægtskab med Svend Tveskæg.

Dødsårsagen har hidtil været ukendt for en lang række konger i Svend Tveskægs slægt, og det var i undersøgelsen af dette, Jørgen Lange opdagede en mulig årsag til de pludselige dødsfald.

I de fleste af tilfældene har der været tale om død i relativ ung alder taget samtidens gennemsnitlige levealder i betragtning, og der har ikke umiddelbart været forudgående sygdomssymptomer, som ellers kunne vidne om en særlig dødsårsag.

Døden er i disse tilfælde indtruffet efter fysisk anstrengelse af forskellig art, hvilket giver yderligere belæg for Jørgen Langes teori om, at disse konger har lidt af den arvelige sygdom Brugadas syndrom.
Hvis dette er tilfældet, har Jørgen Langes research bidraget med løsningen til et ellers hidtil uopklaret mysterium om en række kongers pludselige død.

Brugadas syndrom er en hjertesygdom, som skyldes en genmutation, og den forårsager defekter i overledningen af elektriske impulser i hjertet. Sygdommen nedarves direkte fra den syge til børnene på den måde, at halvdelen af børnene får sygdomsgenet.

Dette kan derfor være en forklaring på, hvorfor Svend Tveskægs to sønner døde i en alder af hhv. 29 og 40 år, og hvorfor et påfaldende stort antal konger efter dem fik samme skæbne.

Det kan ikke afvises, at dødsårsagerne har været andet end Brugatas syndrom, da det ikke i researchperioden har været muligt at få adgang til knogleresterne fra de pågældende konger, og da der ligeledes er sandsynlighed for, at viden om deres død er gået tabt i historien.

En fremtrædende molekylærgenetiker finder dog Jørgen Langes teori interessant og har tilbudt undersøgelser på et lille stykke kongeligt knoglevæv for at kunne udforske sandsynligheden for en medfødt sygdom hos de tidlige danske konger.

Dette kan medvirke til at tilføje ikke uvæsentlige oplysninger om hidtil udækkede huller i Danmarkshistorien.

"Hvad døde de kongelige af?" er sammen med Jørgen Lange skrevet af historiker og forfatter Maria Helleberg, som bidrager med fortællinger om de kongeliges liv med op- og nedture i både helbred, kærlighedsforhold og magtrelationer.

Bogen har allerede inden udgivelsen givet anledning til debat i bl.a. DR P1 og på videnskab.dk.

Titel: Hvad døde de kongelige af?
Forlag: FADL's Forlag
Af: Maria Helleberg og Jørgen Lange Thomsen
ISBN-nr.: 9788777497681
Pris: kr. 349,95
286 sider
Udkommer: d. 10. oktober 2015

Billeder


Pressekontakt

Marianne Hald
Redaktionskoordinator
  +45 35 35 62 87

Firma

FADLs Forlag A/S
Amagertorv 29B, 3. sal
1160 København K, Danmark

  35 35 62 87

http://fadlforlag.dk/

Modtag nyheder fra FADLs Forlag A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater