Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
15/12-15   -   Pressemeddelelse

Vigtig bog om funktionelle lidelser

Mange patienter føler sig ofte besværlige. Flere og flere har oplevet at blive sendt hjem fra lægen uden en forklaring på deres smerter. Og i enkelte tilfælde er patienter blevet beskyldt for at overdrive eller lyve om de symptomer, som forhindrer dem i at fungere, som de plejer.


Et stort antal af disse patienter har en funktionel lidelse.

En sygdom som rammer omkring 300.000 danskere. Funktionelle lidelser giver fysiske symptomer som træthed, smerter og føleforstyrrelser, og man kan forstå det som en sygdom, hvor både hjernen og kroppen er i en alarmtilstand og ikke fungerer normalt.

"Funktionelle lidelser - viden, samtaler og sygehistorier" er den første populærvidenskabelige bog om denne store sygdomsgruppe. I bogen fortæller fagfolk om forskellige behandlingsmetoder og fremlægger konkrete redskaber til, hvordan patienter med en funktionel lidelse kan få livskvaliteten tilbage. Slutkapitlerne indeholder rørende og fængende patientinterviews, der giver et unikt indblik i livet for patienter med en diffus og i mange tilfælde invaliderende sygdom.

Bogen henvender sig ikke kun til sundhedsprofessionelle. Mange patienter, pårørende og andre interesserede vil kunne læse og få glæde af denne bog.

"Funktionelle Lidelser -viden, samtaler og sygehistorier" er skrevet af Lene H. S. Toscano, som er speciallæge i almen medicin og ansat som overlæge på Aarhus Universitetshospital. Hun er desuden uddannet journalist og har gennem en årrække arbejdet med patienter med svære og langvarige funktionelle lidelser.

Billeder


Pressekontakt

Lasse Møller Jakobsen
Marketingkoordinator
  +45 35 35 62 87

Firma

FADLs Forlag A/S
Amagertorv 29B, 3. sal
1160 København K, Danmark

  35 35 62 87

http://fadlforlag.dk/

Modtag nyheder fra FADLs Forlag A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater