24/02-16
-
Pressemeddelelse
Op af stolen, sofaen brænder
Eksperterne kalder vores mangel på bevægelse for "det stillesiddende dødssyndrom". Følgevirkningerne af at sidde stille kan være livstruende og det er først nu, at forskerne kan løfte sløret for, hvilke effekter stillesidning har. Sofaen brænder! 'Op af stolen' af Mikael Schneider er en bog der dykker ned i dette emne, og giver svaret på, hvad man kan gøre for ikke at sidde stille.
'Op af stolen' tager fat i et emne, der lyder simpelt, men for mange i virkeligheden er rigtig svært"”nemlig, at man skal op af stolen. Når du sidder stille, forkorter du dit liv betragteligt, og denne bog handler ikke om motion eller hård fysisk aktivitet, den handler om de små ting, der hjælper os i kampen mod det stillesiddende dødssyndrom.
Vi skal slukke for skærmene, stå i stedet for at sidde, holde aktive pauser, finde syslerne frem igen. Alt hvad der kan få os op af stolen og øge vores energiforbrug bare en lille smule. For de små forandringer kan have stor betydning i sidste ende.
I bogens første del får du forskningens svar på, hvorfor og hvad stillesiddende adfærd gør ved din krop og dit helbred, og hvordan det kan tage livet af dig. I bogens anden del kan du læse, hvad du kan gøre for at undgå det. Og måske skal der mindre til, end du tror.
Forfatteren bag bogen Mikael Schneider er uddannet biolog med ph.d. i hjertets biologi. Bogen er skrevet i et underholdende og fangende sprog og henvender sig til alle, som kunne trænge til at rejse sig op i løbet af arbejdsdagen eller i fritiden. Til familien og til virksomheden.
Pressekontakt
Lasse Møller Jakobsen
Marketingkoordinator
+45 35 35 62 87
Firma
FADLs Forlag A/S
Amagertorv 29B, 3. sal
1160 København K,
Danmark
35 35 62 87
http://fadlforlag.dk/