Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
20/08-10   -   Pressemeddelelse

Her er det billigst og dyrest for familien at holde ferie

Falk Lauritsen Rejser har sammenlignet priserne på 16 populære feriemål og bl.a. fundet ud af, hvor man får den billigste fadøl, den mest prisbevidste Pizza Margarita - og hvor det er dyrest at leje bil. Se prisindekset og alle de opsigtsvækkende resultater her.

Hvor får man den billigste kop kaffe, hvor er det dyrest at leje sin liggestol og hvor meget må man af med, hvis børnene skal have et strandsæt med spand og skovl?


Falk Lauritsen Rejser har bedt deres udsendte medarbejdere om at sammenligne priserne på syv almindelige ferieomkostninger rundt om på 16 forskellige feriemål i Europa og Nordafrika.

Bulgarien og Tunesien billigst
Og tendensen er klar. På langt de fleste punkter får man mest for feriepengene i Bulgarien og Tunesien, mens det er nødvendigt at skrue en anelse mere op for feriebudgettet, hvis man holder ferie i Tyrkiet eller på populære ferieøer som Rhodos, Santorini og Mallorca.

Et almindeligt strandsæt til børnene med spand og skovl koster ca. 19 kr. i Sunny Beach og 24 kr. i Tunesien, mens man på Santorini må slippe, hvad der svarer til 73 kr.

Her koster øl og kaffe mindst
Også når det gælder priserne på øl og kaffe, ligger Bulgarien og Tunesien helt i bund.
Får man lyst til en fadøl på en strandbar, koster det i omegnen af 8 kr. i Sozopol eller 11 kr. i Sunny Beach, mens man i Tunesien slipper med 16 kr.
Dyrest er det i følge Falk Lauritsen Rejsers undersøgelse at slukke tørsten på Rhodos, hvor en stor fadøl koster ca. 37 kr.
Nogenlunde samme billede tegner sig, når det gælder prisen på kaffe. En kop kaffe på en fortovscafé koster helt ned til 1 kr. i Tunesien, 6 kr. i Sozopol og 8 kr. i den tyrkiske ferieby Alanya. Anderledes bekostelig er kaffen på Rhodos, hvor den på fortovscafeer kan koste omkring 26 kr. Der kan også være betydelig forskel på priserne inden for samme område - f.eks. på Mallorca, hvor man skal regne med at betale 15 kr. for kaffen i Alcudia, men kun 9 kr. i Palma Nova.

Stor forskel på husets vin og pizza
De græske ferieøer ligger på de fleste parametre i mellemprislejet, men når det gælder vin, er det her man får den bedste pris. En flaske husets vin på lokal restaurant koster således ca. 52 kr. i Perissa på Santorini og 56 kr. på Kos, mens det til sammenligning koster omkring 134 kr. på Mallorca og Rhodos og i snit 100 kr. i de tyrkiske feriebyer.
Mallorca er også dyrest, når det gælder pizza. En Margarita kan her sættes til livs for 67 kr., mens man i Sunny Beach i Bulgarien kun skal betale en tredjedel af dette beløb, nemlig ca. 23 kr. viser tallene fra Falk Lauritsen.

Dobbelt op på leje af liggestol og bil
Der er også forskel på, hvor meget det koster at leje de mest nødvendige ting på ferien. Leje af en liggestol på stranden koster i snit 16 kr. pr. dag i Tunesien og tyrkiske Alanya. I den modsatte ende af prisbarometeret koster liggestolene på Santorini 52 kr. og gennemsnitlig 48 kr. på Kreta.
Får man lyst til at udforske ferieområdet i udlejningsbil er der ligeledes stor forskel på, hvor mange penge man skal sætte af. Leje af en kategori A bil er billigst i Tunesien - her koster det 726 kr. for tre dage eller 1.618 for en uge og i Bulgarien, hvor prisen er 805 kr. for tre dage eller 1.565 kr. for en uge. Dyrest er det i følge Falk Lauritsens undersøgelse på Mallorca. Her koster 3 dages billeje 1.455 kr., mens en uge på fire hjul løber op i 2.900 kr.

"Prisniveauet er generelt lavere i landene uden for EU end i landene inden for EU", hvilket ikke er overraskende, udtaler Søren Falk Lauritsen i en kommentar til prisundersøgelsen.

Undersøgelsen er foretaget af Falk Lauritsen Rejser på udvalgte rejsemål i højsæsonen/juli 2010. Valutakursen er blevet omregnet via valutakurser.dk

For mere info vedr. undersøgelsen kontakt Søren Falk Lauritsen på tlf. 2128 5433

Relevant information

http://www.falklauritsen.dk


Pressekontakt


Firma

Falk Lauritsen Rejser
Søndergade 10-14
7400 Herning, Danmark

  70102688

http://www.falklauritsen.dk

Modtag nyheder fra Falk Lauritsen Rejser på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater