17/09-10
-
Pressemeddelelse
Rejsetrend: Folk vil have sol og vintereventyr
Anderledes oplevelser, solgaranti og et lavt prisniveau lokker feriefolket til destinationer udenfor Europa i vinterhalvåret. Men der er også stadig efterspørgsel på de kanariske øer, viser nye salgstal fra Falk Lauritsen Rejser.
Sommerferien er kun lige forbi, men der er allerede fuld gang i salget af rejser til vinter og efterårsferie. Og selvom der stadig er et stykke op til niveauet fra før finanskrisen satte ind, går det i den rigtige retning, fortæller salgs- og marketingdirektør, Søren Buchbjerg fra Falk Lauritsen Rejser.
"Der er generel fremgang og stigende efterspørgsel - ikke mindst på all inclusive rejserne. Vi ligger salgsmæssigt ti procent foran i forhold til samme tidspunkt sidste år, og i forrige uge lå vi 15 procent over niveau sammenlignet med samme uge sidste år", siger Søren Buchbjerg.
Folk rejser langt for varme og eksotiske oplevelserSalgstallene viser bl.a., at flere og flere vælger at tage turen til Egypten. Hurghada og Sharm El Sheikh har været i fremgang de seneste 4-5 år, og den tendens ser ud til at fortsætte, fortæller Søren Buchbjerg og uddyber: "Den store interesse hænger sammen med det solsikre klima, prisniveauet på hotellerne, hvor der tilbydes all inclusive - og ikke mindst de store, kulturelle oplevelser man kan finde i baglandet."
Også Egyptens naboland, Jordan trækker sol- og oplevelseshungrende feriegæster til. Jordan, som blev introduceret af Falk Lauritsen Rejser sidste sæson, repræsenterer noget nyt og anderledes, og appellerer til dem, der allerede har set pyramiderne og kongernes dal i Egypten, vurderer Søren Buchbjerg.
Man kan også få stimuleret eventyrlysten på Cuba. Fra denne vinter tilbyder Falk Lauritsen Rejser en charterflyvning direkte fra Amsterdam til Cuba. Forbindelse til Amsterdam opnås fra Billund og København.
Eventyr og genopdagelse på de kanariske øerSol og varme gør det heller ikke alene for de mange, der fortsat vælger at tilbringe en uge eller to på de kanariske øer, mener Søren Buchbjerg. Også her søger flere i stigende grad oplevelser i baglandet med nationalparkudflugter og kulinariske vintereventyr på Tenerife, Gran Canaria og Fuerteventura.
På Fuerteventura er det populære sports- og ferieresort Playitas dog også med til at trække. Her bliver formen holdt ved lige med svømning, vandaerobic, løbetræning og meget andet.
Inden det bliver rigtig koldt i Europa, er der også bud efter de sydligste Middelhavslande. "Vi sender især mange til Kreta og de tyrkiske destinationer i efterårsferien", afslutter Søren Buchbjerg, der kan afsløre, at mere end en tredjedel af Falk Lauritsens vinterrejser allerede er solgt.
Se mere på: www.falklauritsen.dk
For yderligere information:
Søren Buchbjerg, Salgs- og marketing direktør Falk Lauritsen Rejser: 4045 0486
Relevant information
http://www.falklauritsen.dk